Min ph.d.-afhandling Bidrag til danskfagets it-didaktik er tilgængelig på www.did2.bundsgaard.net.
Disse sider afspejler til dels mit arbejde med ph.d.-projektet Danskfagets it-didaktik fra 2001-2005. Mit mål var at jeg på siden her løbende offentliggjorde skitser, planer, beskrivelser osv. på vejen mod det færdige ph.d.-projekt. Det er til dels opfyldt. Under alle omstændigheder synes jeg selv at der findes mange interessante links og overvejelser på siderne herunder.
Kort beskrivelse af projektet
Danskfagets IT-didaktik. Læring, rum, tid & relationer studier af fire eksperimentklassers arbejde med IT i danskfaget gennem et år. Jeppe Bundsgaard Forskningsprogram IT og Medier i læringsperspektiv Institut for Curriculumforskning
IT skal integreres i alle fag i folkeskolen og på seminarierne, men bliver det kun i lille omfang. Det er ikke fordi der mangler interesse for det eller kompetente lærere rundt omkring, men i hvert fald inden for danskfaget mangler der konkrete beskrivelser af anvendelser og praktiske og teoretiske overvejelser over hvad børnene egentlig skal kunne og hvorfor og hvordan man som lærer kan arbejde med de muligheder IT giver i forhold til læring og organisationsformer.
Målet med mit projekt er at formulere en IT-didaktik for danskfaget. En didaktik der tager sit udgangspunkt i nyere læringsteori og hvori det beskrives hvordan danskfagets traditionelle kundskaber og færdigheder kan integreres med de muligheder og svare på de udfordringer IT giver. Projektet består af et indledende teoretisk studium med det mål at formulere en IT-didaktik for danskfaget. Derefter følger en empirisk afprøvning hvor den opstillede IKT-didaktik forsøges anvendt i en række folkeskoleklasser og endelig kommer et analytisk studium hvor det empiriske materiale analyseres og sammenholdes med den opstillede IKT-didaktik.
Min empiriske metode er etnografisk med særlig vægt på dialektisk dialoganalyse. Jeg vil inspireret af aktionsforskningstraditionen forsøge at blive en del af feltet i den forstand at elever og lærer skal betragte mig som en integreret del af deres arbejdsfællesskab. Målet er med andre ord deltagende observation, hvor interaktionen mellem elever og lærer, elever indbyrdes og mellem mennesker og maskiner studeres. Feltet afgrænses til overvejende at udgøres af det der sker i skolen og mellem skolerne, men også studier af børnenes arbejde med IT uden for timerne, i deres øvrige hverdagsliv, vil indgå.
Observationerne tjener to formål: 1) at afdække hvilken læring der finder sted i konkrete situationer og 2) at udarbejde praksisbeskrivelser. Analysen skal afdække hvilke IKT-kompetencer eleverne udvikler. Analyserne bliver på den ene side sproglige og interaktionelle næranalyser og på den anden side mere etnografiske tolkninger og generaliseringer.
Dette er den beskrivelse af mit projekt jeg sendte med min ansøgning om ph.d.-stipendium. Projektet har naturligvis udviklet sig siden hen - men det udtrykker stadig grundlaget og nogle af de centrale tanker. Det bilag 1a der henvises til er det andet projekt jeg søgte med i samme omgang. Se det her.
Skolen har et problem: Vi tvinger eleverne til at være der, og vi ønsker at de skal påtage sig et medansvar og være motiverede. Jeg formulerer problemet - men jeg har ikke noget svar.
IT-didaktik
At udvikle en IT-didaktik er målet med mit projekt. Her på siden forventer jeg løbende at publicere ideer, overvejelser, praksisbeskrivelser, diskussionsoplæg, analyser osv. Tag dig venligst tid til at kommentere, kritisere, give ideer osv. i mit temaforum om Danskfagets IT-didaktik eller i de fora der er knyttet til de enkelte tekster.
Interaktive platforme for samarbejde
Det er min tese - som jeg vil argumentere indgående for i min afhandling - at undervisning er mest motiverende og giver størst udkomme hvis den:
er integreret i interessante sociale sammenhænge
ikke er på skrømt, dvs. er rettet mod reelle kommunikationssituationer der giver mening for de implicerede
er demokratisk og demokratiserende
integrerer udviklingen af faglige kompetencer i funktionelle sammenhænge
Jeg har i samarbejde med lærer Lisbet Kühn udviklet to større platforme, hvor disse dimensioner er forsøgt integreret.
Læs mere om didaktikken bag disse platforme, fx i:
De to platforme er "Den dynamiske lærebog" (Dynamitbogen) og "Webparlament".
Den dynamiske lærebog
Den dynamiske lærebog er et projekt støttet af ITMF (IT og Medier i Folkeskolen). Det er udviklet af lærer Lisbet Kühn og jeg. Ideen er at elever i en klasse udvikler webbaserede interaktive undervisningsmaterialer målrettet mod elever i en anden klasse. Undervejs giver eleverne i modtagerklassen respons. Undervejs i arbejdet med deres dynamitbog kan eleverne gøre brug af de interaktive undervisningsmaterialer vi har udviklet. Se projektets hjemmeside med elevernes produktioner her. Læs den rapport som Lektor Kjeld Kjertmann og jeg har skrevet i forbindelse med vores forskning i relation til projektet her.
Webparlament
Et webparlament er en webbaseret platform der understøtter og strukturerer elevers samarbejde om udvikling af holdninger til et givet problemfelt eller af forslag til konkrete projekter. Webparlamenter er kendetegnet ved at de deltagende elever arbejder i grupper på klassen med et område med henblik på udvikling af ideer eller holdninger, som de fremlægger i et forum på webparlamentplatformen for en virtuel storgruppe der består af grupper fra klasser på forskellige skoler. Disse ideer fra flere grupper er nu til diskussion over en afgrænset periode. Diskussionen foregår i forumet med henblik på opnåelse af konsensus gennem forhandling eller afstemning, og den er styret af en ordstyrer - ofte en lærer - der ikke tildeler ordet, men som samler op og giver forslag til diskussionernes videre færd. Målet for diskussionerne er en paneldebat hvor eleverne for første gang møder hinanden in real life og her fremlægger deres ideer for politikere eller andre personer "fra det virkelige liv" der kan have glæde af elevernes overvejelser.
Et webparlament kan med fordel forberedes gennem kurser i samarbejde, som de fx er udviklet inden for thinking together-tankegangen.
Se et webparlament om dyrevelfærd her. Og et om børne- og ungepolitikken i Gentofte Kommune her. Læs mere om projekterne i ovennævnte artikler.
Se også young-minds.net der er et europæisk projekt der minder lidt om et webparlament. Jeg har vist ikke haft indflydelse på den pædagogiske tilrettelæggelse, men mit Content Management System SmartSite Publisher ligger til grund for websitet.
Børns vilkår gennem tiderne
Børns vilkår gennem tiderne var et pilotprojekt jeg gennemførte sammen med elever og lærere i to 5. klasser på Tallerupskolen i Tommerup Stationsby. Eleverne sendte breve til bedsteforældre og forældre og bad dem skrive barndomserindringer. Disse og deres egne erindringer publicerede de på klassernes hjemmeside og derudfra skrev de artikler om børns vilkår i forrige århundrede.
TV-TEEN var et projekt under undervisningsministeriets store satsning IT og Medier i Folkeskolen (ITMF). TV-TEEN var et samarbejde mellem Amtscentralen i Århus, TV2-Østjylland og 9 folkeskoler i Østjylland, hvor elever producerede nyhedsudsendelser, der blev vist på TV2-Østjylland.
Jeg er tilknyttet projektet som forsker og skriver i øjeblikket på den artikel der bliver resultatet af mit arbejde.
Computer Supported Collaborative Learning er en forskningsbevægelse der tog fart i starten af 1990-erne. Bevægelsen er særlig stærk i de engelsktalende og de nordiske lande.
Grundantagelsen i CSCL er at læring ikke blot er noget der foregår inde i hovedet på den enkelte elev, men imellem dem. Med den russiske socialpsykolog Vygotskys ord: alt der er internt i de højere mentale funktioner var engang eksternt, det vil for eksempel sige at vi lærer at tænke logisk og rationelt gennem at deltage i logiske og rationelle diskussioner. Derfor skal undervisningen lægge op til at elever indgår i samtaler der lægger grunden til at de kan udvikle de højere mentale evner til logisk tænkning, problemløsning osv.
Vygotsky argumenterer for at vi har en nærmeste zone for udvikling. Inden for denne zone kan vi ikke umiddelbart selv løse problemerne, men netop gennem arbejde med problemer der er for svære kan vi med støtte fra mere kompetente lærere og medelever udvikle os hen imod større kompetence. Inden for CSCL forsker man i hvordan arbejdet med computere kan skabe betingelserne for at elever kan arbejde sammen omkring udfordringer der ligger inden for sådan en zone. Computeren fungerer her som et redskab der tålmodigt kan give elever i mange små grupper de udfordringer som de kan tage op og arbejde med.
ITU har lavet en række gode rapporter, som for en dels vedkommende kan downloades på hjemmesiden. Særlig har jeg haft glæde af projektet Ny teknologi - nye praksisformer. Det teoretiske grundlag er Vygotsky, Engeström, Mercer & Wegerif m.fl.
Hjemmesiden er dynamisk og spændende at følge med på indimellem.
Thinking Together er et spændende projekt af Dawes, Mercer, Wegerif m.fl. om udvikling af eksplorative samtaleformer i skolen. Se også min side om Thinking Together.
Thinking Together
Thinking Together er et engelsk forskningsprojekt der handler om at udvikle metoder til at samarbejde om læring. Her på siden præsenterer jeg projektet og giver henvisninger til videre læsning.
Dette er en let introduktionsartikel om hvordan udvikling af eksplorative samtaleformer gør klogere.
Artikler
På Thinking Togethers hjemmeside findes en række artikler og programmer. Her er en omtale af nogle af dem. Webstedet har skiftet placering siden jeg skrev nedenstående - og flere af artiklerne findes ikke længere på webstedet. Se også www.rupertwegerif.name.
OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel præsenterer i let tilgængelig form projektet. Wegerif giver et par analyser af elevdialoger og viser hvordan træning i exploratory talk giver eleverne væsentlig bedre muligheder for sammen at reflektere sig frem til løsninger på intelligenstestproblemer.
I anden del af artiklen præsenteres undervisningsprogrammet Kate's Choice. Også et program som dette der lægger op til diskussioner inden for området Citizenship (medborgerskab) kan eleverne håndtere væsentligt bedre og mere reflekteret efter undervisning i exploratory talk.
OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel beskriver Tara Lovelocks praktiske erfaringer med undervisning af 4.-5.-klassers elever i exploratory talk og efterfølgende brug af Kate's Choice.
OBS! Artiklen ligger ikke længere på webstedet. Der er en henvisning til papirversionen. Dette er en forskningsartikel hvor værdien af dialogiske ræsonnementer diskuteres i forhold til monologiske med udgangspunkt i Habermas, Vygotsky og Rorty. Derefter præsenteres lærerige observertions- og analysemetodiske overvejelser, bl.a. diskursanalhyse og anvendelse af computerbaseret konkordans.
Resultaterne af undersøgelserne er som bekendt overbevisende - særlig fordi 1) de viser hvordan børnene bliver i stand til at formulere sig om processer der ikke er fysisk synlige (det at fjerne en genstand fra det ene billede til det næste - subtraktion), men får konkret realitet i gennem brug af ord til at beskrive processen med og 2) at logisk ræsonnering først er et socialt fænomen før det er et mentalt, helt i overensstemmelse med Vygotskys resultater.
Denne forskningsartikel der stammer fra bogen Rethinking Collaborative Learning (Joiner m.fl. (red.), 2001), kan opfattes som det teoretiske grundlag for de mere praktiske implikationer som indsatsen for exploratory talk er et eksempel på.
Wegerif diskuterer det dialogiske paradigme med henvisning til Bakhtin, Vygotsky, Volosinov og Wells. Det er fremragende tænkere - og det bærer artiklen også præg af.
Herefter gennemgås resultaterne igen med nye analyseeksempler.
OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel beskriver de pædagogiske principper bag programmet Kate's Choice. Artiklen kan bruges som baggrund for analyser af undervisningsprogrammers anvendelighed.
Kommunikation på internettet
Kommunikation på internettet åbner en lang række muligheder for at få relevante, interessante og uforudsigelige projekter der kan gøre undervisningen vedkommende og konkret.
Jeg er kun på orienteringsplanet i forhold til området - så her er links og andres overvejelser.
Erfaringer
Janus
Janus-projektet var Undervisningsministeriets stort anlagte indsats i midt-halvfemserne. Der er mange inspirerende forløbsbeskrivelser - og enkelte didaktiske refleksioner over mål, indhold og begrundelser.
KidLink er et verdensomspændende netværk for samarbejde omkring projekter mellem skoleklasser. Projekterne iværksættes af lærere (og deres klasser) og andre lærere og klasser kan så hægte sig på og deltage. KidLink er umiddelbart noget uoverskueligt - men der er også mange muligheder.
Hypertekstfiktion
Traditionelt, hvis man kan kalde et 8-10 år gammelt fænomen traditionelt, er hypertekstfiktion kendetegnet ved at en tekst skrives af en eller flere med brug af hyperlinks så der er flere mulige veje at komme igennem historien på.
Som det vil fremgå af nogle nedenstående tekster er det ikke altid en lige vellykket form. Måske man i stedet skulle forsøge sig med hypertekstfiktion hvor der ikke er flere for den samme person, men flere veje i form af forskellige personers oplevelser af og reaktioner på de "samme" begivenheder.
Elektronisk tidende er en århusiansk gymnasielærers ædruelige (og underholdende) overvejelser over efiktionens muligheder og begrænsninger. Der er en del gode henvisninger til både danske og engelske hyperfiktionstekster.
En forfatter, en tegner og nogle bibliotekarer og teknikere gjorde i 1997 et forsøg på at få børn til at deltage i et hyperteksteksperiment. Det var en blandet succes. Rapporten videregiver nogle gode overvejelser over erfaringerne med Ringen - en net historie.
Danskprojekt lavet af 8.A og 8.B på Vester Hassinge skole. En række døre kan åbnes og en ny historie dukker op bag dem - med links til baggrundsoplysninger om de deltagende personer. Der er tilsyneladende ingen forbindelse mellem historierne - så det hypertekstuelle er begrænset. Men et besøg værd til inspiration.
ORPHEUS I OVERVERDENEN
Her skulle have været et link til Svend Åge Madsen og Århusbibliotekernes forsøg med en hypertekstroman fra 1997. Det gik vist ikke så godt og nu er ORPHEUS I OVERVERDENEN taget ned fra nettet.
Journalistik
Der findes en del sider på nettet som kan bruges i forløb om journalistik.
Avisen i Undervisningen (AiU), som er en afdeling under Danske Dagblades Forening, er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningsverdenen.
På AiU findes undervisningsforløb, avisskrivningskonkurrence, en stor artikelbase med artikler om journalistik, etik, nyhedskriterier, medieteori og -debat osv.
Absolut et besøg værd før forløbet om avisjournalistik tilrettelægges.
Eleverne er journalister i Medietimen. I løbet af fire måneder skal de producere temahistorier til Medietimens netavis og trykte avis Xtrakt. Der er skiftende temaer.
På hjemmesiden findes en "journalistisk værktøjskasse" og forskellige tekster om journalistik og medier.
Jyllandspostens mediarium er en miniverden for skoleelever der vil prøve kræfter med journalistikfaget. Hjemmesiden giver en forsmag på arbejdet i de to mediarier.
Udkast
Her på siden findes det der absolut ikke er afsluttet. Ideer, udkast, work-in-progress, brainstorms - alle de tekster hvor det virkelig sker. Måske skulle jeg være bange for at publicere den slags foreløbige og indimellem ringe(?) tekster - men det har jeg valgt ikke at være. Vi er alt for bange for at vise foreløbige arbejder frem for hinanden - og så bliver de jo ikke bedre end vi selv kan gøre dem. En forudsætning for at der skal være nogen mening i at jeg publicerer den slags tekster, er at der er nogen der kommenterer dem. Kommenter i det forum der er knyttet til hver tekst.
Publiceret: 13-06-2002. Sidst opdateret: 13-06-2002
Af Jeppe Bundsgaard
Dette er nogle overvejelser over hvad læring er og hvordan den er. Teksten er meget foreløbig - jeg er meget åben for kommentarer (gerne i det tilhørende diskussionsforum, se nederst i dokumentet).
Delprojekter
På disse sider findes interview- og observationsguides og teoretisk baggrund for dem.
Dette interview foretager jeg i begyndelsen og i afslutningen af forløbet.
Elevinterview
Jeg foretager interview med eleverne i begyndelsen og ved afslutningen af projektåret. Det indledende interview giver forhåbentlig mig (og lærerne) en fornemmelse af hvad eleverne kan og ved - og det danner baggrund for en afsluttende undersøgelse af hvad børnene har lært.
Interviewets form og indhold
Jeg foretager interviewet som en art fokusgruppeinterviews med deltagelse af 3-4 elever i hver gruppe. Eleverne sidder omkring en computer og skal svare på en række spørgsmål og løse en række opgaver. Interviewet optages på video og jeg er til stede under hele forløbet. Her på siderne findes spørgsmål og opgaver og mine begrundelser for og overvejelser over mit valg af de pågældende aktiviteter.
Jeg har valgt at gennemføre interviewet som en række spørgsmål og opgaver som i vid udstrækning styres af computeren, men hvor jeg deltager med spørgsmål til elevernes valg og overvejelser.
Elevers samarbejde omkring computere er et helt centralt undersøgelsesområde i ph.d.-projektet (jf. siden om Thinking Together). Derfor har jeg lagt interviewundersøgelsen til rette så jeg får lejlighed til at analysere elevernes samarbejdsevner frem. Spørgsmålene og opgaverne er åbne og lægger op til diskussion - der er ikke nødvendigvis rigtige og forkerte svar.
Som det fremgår er interviewundersøgelsen ikke traditionel i den forstand at den ikke består af spørgsmål a la: "Hvad kan du bruge computeren til?", men derimod af opgaver af typen: "Giv en kommentar til denne tekst". Ud fra elevernes arbejde med opgaven forventer jeg at kunne analysere elevenes kunnen og færdigheder frem.
Hjælp til disse sider
På de følgende sider er menuen skjult. Eleverne oplever således ikke at de er på min hjemmeside - men at de er i et internetprogram der fører dem igennem nogle spørgsmål og opgaver. I foden på hver side kan menuen kaldes frem - her vil et menupunkt til baggrunden for det givne spørgsmål eller den givne opgave være at finde.