Odense, 18. juni 2002

Samarbejde gør klogere

Af ph.d.-stipendiat Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitet, forskningsprogrammet IT og medier i læringsperspektiv

Forskning i Collaborative Learning viser at elever der lærer syv regler for samarbejde bliver bedre til at løse både matematik- og samfundsfagsopgaver såvel i grupper som hver for sig.

Lærere og elever på tre engelske skoler har arbejdet på at udvikle det de kalder eksplorative samtaleformer. Eksplorative samtaleformer gør eleverne væsentligt bedre til at løse både traditionelle intelligensopgaver og samfundsfagsopgaver. Det viser forskning gennemført af en forskergruppe ved Open University i London. De har fundet en klar forbedring af børnenes problemløsningskompetencer i forhold til sammenligningsklasser. Se boksen for et eksempel på forskel i samtaleformen før og efter børnene at har arbejdet med at lære eksplorativ tale.

Forskergruppen har gennem studier af børns samarbejde beskrevet tre forskellige måder at samarbejde på. De kalder dem disputerende tale, kumulativ tale og eksplorativ tale. Den disputerende tale er kendetegnet ved at målet for deltagerne mere er at få ret end at blive klogere gennem samtalen. Personlige egenskaber (om man er populær) tæller mere end argumenter, beslutninger tages ofte individuelt og diskussionen er sjældent længere end at par korte ytringer. Den kumulative tale er kendetegnet ved at målet er enighed og ved at deltagerne bygger positivt, men ukritisk på hvad hinanden siger. I den eksplorative tale engagerer deltagerne sig kritisk, men konstruktivt i hinandens ideer.

Eksplorativ tale

Forskerne har gennem bl.a. empiriske studier af børn der arbejder sammen beskrevet syv grundregler for den eksplorative tale:

1. Al relevant information deles

2. Gruppen søger at nå til enighed

3. Gruppen tager ansvar for beslutningerne

4. Begrundelser forventes

5. Udfordringer accepteres

6. Alternativer diskuteres før en beslutning tages

7. Alle i gruppen opfordres af de andre gruppemedlemmer til at sige deres mening.

(Oversat af jb, fra: Rupert Wegerif: ”Applying a dialogical model of reason in the classroom”, http://137.108.56.58/fels-thinking/FlashPages/publications/WegDialogical.htm)

De tre første regler deler den eksplorative tale med den kumulative tale. De næste tre regler er kendt fra demokratiske dialoger, mens den sidste har vist sig nødvendig for at undgå at personlig magt skal sætte sig igennem og tromle de mindre magtfulde.

En af forskerne i gruppen, Lyn Dawes der også er lærer, har udviklet et undervisningsforløb hvor de syv regler kan læres på 9-10 lektioner. Undervisningen foregår gennem gruppearbejde og fælles refleksion af hvad der gør gruppearbejdet vellykket. Når børnene har arbejdet sammen i grupper om løsning af en opgave diskuterer de efterfølgende på klassen hvilke regler de kan nå frem til. Gode regler skal føre til en god diskussion og medvirke til et godt resultat. På den måde udvikler klassen sine egne diskussionsprincipper som skrives på en plakat og hænges på et centralt sted i klassen. En grundig introduktion til metoderne findes i den lærerhenvendte bog fra 2000: Thinking Together af Dawes, Mercer og Wegerif.

IKT og eksplorativ tale

Et af målene for forskergruppen har været at udvikle måder at anvende computere i undervisningen på. Grundlaget for forskergruppens udvikling af nye programmer er enkelt. Hvor megen undervisning og mange computerprogrammer er bygget op som Initiering (læreren eller computeren stiller et spørgsmål), Respons (en elev svarer på spørgsmålet) og Follow-up (læreren eller computeren vurderer svaret) skal et computerprogram give mulighed for Initiering, Diskussion (eleverne diskuterer hvad deres svar skal være), Respons og Follow-up. Follow-up er her ikke nødvendigvis en vurdering af kvalitet af svar, men kan også være en accept og et oplæg til elevernes egne reflektioner over svarets konsekvenser. Derved bliver programmer der ellers let ender med at lukke for kreativitet og for at børnene kan forfølge egne overvejelser, til redskaber der giver indspark i en løbende debat mellem eleverne. Forskerne påpeger at også nogle af de mere traditionelt tænkte programmer kan bruges som diskussionsoplæg hvis elever og lærere bevidst udnytter de åbninger der er i programmerne.

Forskerne har udviklet et eksempel på et program der lever op til de krav de stiller. Programmet hedder Kate's Choice (det er frit tilgængeligt på internettet: http://137.108.56.58/fels-thinking/FlashPages/Software.html) og handler om en pige hvis ven betror hende at han har stjålet en æske chokolade til sin syge mor. Kates valg er om hun skal sige det og til hvem. Programmet kan snilt bruges af børn med et par års engelskundervisning bag sig.

En ny forskningsbevægelse: Computer Supported Collaborative Learning

Den engelske forskergruppe fra Open University er en del af en ny forskningsbevægelse som beskæftiger sig med hvordan samarbejde omkring læring med computere (CSCL) kan forbedre undervisning og læring i skole og andre sammenhænge.

Grundantagelsen i CSCL er at læring ikke blot er noget der foregår inde i hovedet på den enkelte elev, men imellem dem. Med den russiske socialpsykolog Vygotskys ord: ”alt der er internt i de højere mentale funktioner var engang eksternt”, det vil for eksempel sige at vi lærer at tænke logisk og rationelt gennem at deltage i logiske og rationelle diskussioner. Derfor skal undervisningen lægge op til at elever indgår i samtaler der lægger grunden til at de kan udvikle de højere mentale evner til logisk tænkning, problemløsning osv.

Vygotsky argumenterer for at vi har en nærmeste zone for udvikling. Inden for denne zone kan vi ikke umiddelbart selv løse problemerne, men netop gennem arbejde med problemer der er ”for svære” kan vi med støtte fra mere kompetente lærere og medelever udvikle os hen imod større kompetence. Inden for CSCL forsker man i hvordan arbejdet med computere kan skabe betingelserne for at elever kan arbejde sammen omkring udfordringer der ligger inden for sådan en zone. Computeren fungerer her som et redskab der tålmodigt kan give elever i mange små grupper de udfordringer som de kan tage op og arbejde med.

I forbindelse med mit ph.d.-projekt om danskfagets IT-didaktik arbejder jeg selv med CSCL-teorierne. Både disse overvejelser og nærmere beskrivelser af ”Thinking Together”-perspektiverne er at finde på min hjemmeside http://www.jeppe.bundsgaard.net.

-------------------- BOKS --------------------------

Her er to eksempler på de samme tre elevers arbejde med løsning af en traditionel intelligenstestopgave før og efter de har arbejdet med metoden til eksplorativ tale. Bemærk at eleverne efter undervisningen svarer på de andres forslag, spørger efter de andres mening, giver begrundelser med fordi og at George til sidst sikrer sig at alle er enige, mens de før undervisningen ikke giver begrundelser og ikke spørger efter de andres begrundelser, men blot blankt afviser hinandens forslag. Opgaven går ud på at finde den geometriske figur der fortsætter en række af geometriske figurer.

Før samtaleundervisningen

Trisha: Firkant og diamant, det er 2-eren.

George: Nej, det er ikke.

Trisha: Det er 2.

George: Nej, det er ikke.

Trisha: Det er det.

George: Nej, det er ikke.

Susan: Det er den der, 6-eren.

Trisha: Det er det.

George: Nej, det er ikke, det skal være en firkant og en cirkel.

Trisha: Det er den, det må være den, det må være den, det må være 6-eren fordi se, de har kun den (peger på billederne).

Susan: Se først de starter med en af de der over (peger) og så skal den være sort.

George: Ok, 6.

Susan: Nej det er ej, George.

(Samtalen om problem B12 fortsætter 11 taleskift hvorefter disputten over det rigtige svar ender med en fysisk kamp om blyanten).

Efter samtaleundervisningen

Trisha: Det skal være en diamant, en firkant med en diamant med en virkel i den der, nummer 6, er I enige?

George: Nej, hvad mener du?

Trisha: Ok, nej, det skal være en firkant.

Susan: Jeg tror det er nummer 6 – det er den.

George: Nej, det er ikke.

Susan: Jeg tror det er nummer 6.

Trisha: Nej, fordi den skal svinge rundt hver gang, så der er en cirkel i den.

Susan: Ja, men den har ikke en cirkel i, har den? Og den der har (peger).

(De fortsætter med i 12 taleskift at kigge på forskellige muligheder men når ikke nærmere en løsning. Så kommer Trisha på en idé)

Trisha: Se, den har en trekant, den har en firkant, se den har en firkant med en diamant med en cirkel i, den har en firkant med en diamant i og den har en firkant med en cirkel i så det skal være en firkant.

George: Jeg forstår ikke noget overhovedet.

Trisha: Fordi, se på den de har taget cirklen ud, ja? Så på den skal du tage cirklen ud fordi de har taget cirklen ud fordi de har taget cirklen ud af den der.

George: På den har de taget cirklen ud og på den har de taget diamanten ud og på den har de puttet dem begge i, så det skulle være en tom firkant fordi, se, det går fra cirkel til firkant.

Susan: Det skal være en tom firkant. Ja, det skal.

George: Er i enige i nummer 5, Er I enige i 5? (Skriver det korrekte svar: 5)

(Oversat af jb, fra: Rupert Wegerif: ”Applying a dialogical model of reason in the classroom”, http://137.108.56.58/fels-thinking/FlashPages/publications/WegDialogical.htm)