Ph.d.-projektbeskrivelse

- Ikke realiseret. Ansøgt ved SDU Kolding sommeren 2000

Jeppe Bundsgaard

Profilområde: At samarbejde sprogvidenskabelige og litteraturvidenskabelige tilgange og metoder i tekstanalyse

Arbejdstitel

En historisk funderet undersøgelse af, hvordan den diskursive praxis ifbm. informations- og kommunikationsteknologi og genteknologi dialektisk determinerer den sociale praxis og struktur.

Baggrund og problemformulering

Marx beskriver i Das Kapital, hvordan overbygning (ideologi og produktionsrelationer) er dialektisk determineret af basis (produktivkræfter). I Internettet. Atom eller fragment – en dialektisk kommunikationsteoretisk og -historisk undersøgelse af internettet har jeg argumenteret for, at kommunikationsteknologier har en særlig status blandt produktivkræfterne. Jeg viser således, at hver ny type kommunikationsteknologi (se min kommunikationsteknologitypologi, Bundsgaard 2000:11) dialektisk determinerer både produktivkræfter, produktionsrelationer og ideologi. Denne indsigt kan med lidt andre ord formuleres i nedenstående dialektiske trekant:

Et par kommentarer til modellen: Med sprog tænker jeg både på sprog som system og sprogbrug (text), og jeg hævder, at der er en dialektisk forbindelse mellem sprog og bevidsthed (i overensstemmelse med fx Vygotsky (1971 og 1974)). Med modellen fremhæver jeg, at nye sproglige medier dialektisk vil determinere produktivkræfter og produktionsmåder, fx betød dannelsen af de tidlige mesopotamiske skrifter, at der kunne ske en stadig større udveksling af varer og derved en specialisering af arbejdet (se Bundsgaard 2000:40ff.).

Med 'basal' hentyder jeg til det, der er basalt for den menneskelige overlevelse; dvs. først og fremmest produktion af føde. Basale produktivkræfter & produktionsmåder er traditionelt simple, mere eller mindre alment tilgængelige/producerbare teknologier, så som ploven, hjulet, forædling osv. I dag er der en tendens til at produktion af basale livsfornødenheder sker med teknologier, der kræver kæmpe investeringer og stor teoretisk og praktisk viden – således særlig produktion af genmanipulerede fødevarer.

Hvor genteknologi (GT) ganske givet bliver en helt central teknologi til produktion af fødevarer, er informations- og kommunikationsteknologi (IKT) en central kommunikationsteknologi, hvormed stadig flere sproglige medier skabes og transporteres. De to teknologier har og får væsentlig betydning for forandringer i vores fælles og individuelle liv. Bl.a. fordi de selekteres af de økonomiske og politiske eliter som teknologier, der skal fremmes for at opnå hhv. økonomisk fremgang og bedre samfundsmæssige forhold.

Samtidig vier vi dem stor opmærksomhed i vores fælles offentlige rum, ligesom de på stadig flere områder medbestemmer, hvad vi betragter som muligt, godt og sandt. Der sker således store omvæltninger i såvel den sociale praxis og struktur som i den diskursive praxis. Fairclough påpeger i sin Discourse and Social Change (1998, opr. 1992), at disse simultane forandringer ikke er tilfældige, men at der tværtimod "[…] is a dialectical relationship between discourse and social structure, there being more generally such a relationship between social practice and social structure […]" (1998:64). Videre påpeger Fairclough, hvordan diskurs "contributes […] to the contruction of […] 'social identities', […] social relationships between people [and] of systems of knowledge and belief." (1998:64)

Det betyder altså noget for vores sociale praxis og struktur, hvordan vi taler om fx en teknologi, ligesom det betyder noget for vores diskursive praxis, hvordan vi strukturerer os socialt. Og vores diskursive praxis betyder noget for den måde, hvorpå vi opfatter os selv som mennesker og som sociale væsener og for vores måde at opfatte og tillægge værdi til omverdenen. Eller formuleret med Fairclough: "Discoursive practice is constitutive in both conventional and creative ways: it contributes to reproducing society (social identities, social relationships, systems of knowledge and belief) as it is, yet also contributes to transforming society." (1998:65)

Samtidig muliggør det dialektiske forhold mellem diskursiv praxis og social struktur og praxis, at vi gennem undersøgelser af forandringer i den diskursive praxis kan afdække forandringer i sociale strukturer, i social praxis, i sociale identiteter, i sociale relationer og i videns- og forståelsessystemer, ligesom vi kan afdække årsager til disse. Det fører mig til formuleringen af følgende undersøgelse:

På baggrund af et historisk studium af diskursiv praxis og social struktur og praxis i forbindelse med dannelse, indførelse, anvendelse og udvikling af kommunikations- og fødeproduktionsteknologier i Danmark vil jeg undersøge forandringer i den diskursive praxis i Danmark i forbindelse med IKT og GT (i forbindelse med fødeproduktion), og af hvordan sammenhængen mellem disse forandringer og forandringer i sociale strukturer og i den sociale praxis er.

Min undersøgelse har flere mål. Et fagligt, som består i at underbygge den indsigt, at sprog og verden er dialektisk konstituerende. Et sagligt, som består i at afdække kommunikations- og fødeproduktionsteknologiernes historiske betydning for vores samfundsudvikling og særligt at afdække, hvordan dannelse, indførelse, anvendelse og udvikling af IKT og GT i Danmark har haft betydning for vores samfund og fællesskaber. Et teoretisk-metodisk, som består i at udvikle analysemetoder, der er følsomme overfor såvel skønlitterære som andre texter. Og endelig har jeg et politisk mål, som består i gennem en karakteristik og kritik af den hidtidige dialog om IKT og GT at skitsere veje til sundere, demokratiske dialoger om IKT og GT.

Undersøgelsesobjekter

Udvælgelse af texter (idealtyper) til eksemplarisk analyse sker på baggrund af indsamling og kategorisering af et (repræsentativt) korpus af texter 1) om kommunikations- og fødeproduktionsteknologier fra omkring år 0 til 1990 og 2) om IKT og GT fra 1990-2000.

Det første og væsentligste kriterium ved udvælgelsen af texter er, at de skal være kulturbærende. Jeg hævder, at vi i skøn- og anden filosofisk litteratur finder epokens tanker, fornemmelser, overbevisninger og viden mest følsomt og mest prægnant formuleret, at skøn- og filosofisk litteratur med andre ord er primære kulturbærende texter. Derfor vil jeg i mine undersøgelser tage udgangspunkt i læsninger af periodernes centrale skønlitterære og filosofiske værker. Jeg regner på den ene side de værker for centrale, der har opnået kanonisk status gennem litteraturhistorien, og på den anden side de, der formulerer mere undertrykte gruppers tanker, følelser og oplevelser (f.eks. kvindelitteratur, børnelitteratur, mindretalslitteratur, folkelitteratur).

Disse værker vil udgøre den ene part af mit datamateriale. Den anden, formentlig noget mindre i text-omfang, men større i antal, vil bestå af et bredt udvalg af andre typer kulturbærende texter overleveret fra perioderne, f.eks. lovtexter, journalistiske texter, andre politiske texter, reklametexter osv.

I mine analyser vil jeg særlig afklare periodens natur- og menneskesyn, fordi det netop er synet på os selv og vores omgivelser, der forandres med forandringer i vores kommunikations- og fødeproduktionsteknologier. Her ligger jeg på linie med McLuhan, der i sin bog Understanding Media: The Extensions of Man, antyder og giver igangsættende stikord til, hvordan nye medier konsekvent omskaber vores verden og vores syn på os selv og naturen. McLuhan, der bl.a. bygger på et omfattende skønlitterært materiale (McLuhan var oprindelig professor i litteratur og filosofi), er anekdotisk og usystematisk i sine iagttagelser, og netop denne 'uvidenskabelige' tilgang er en af årsagerne til, at han behandles som familiens sorte får i megen medieforskning (jf. fx Eisenstein 1979:40f.). Men der findes et stort materiale og mange interessante iagttagelser i hans værker, som en mere metodisk-systematisk undersøgelse, som den jeg skitserer, kan hente inspiration fra.

Et eksempel på en nutidig dansk forfatter, jeg på nuværende tidspunkt forventer vil indgå som en central figur i projektet, er Svend Åge Madsen. Han har gennem det meste af sit forfatterskab konsekvent tematiseret moderne teknologier og deres betydning for mennesker og samfund, fx har han i sine to sidste bøger behandlet hhv. computernetværk (Finder sted) og genteknologi (Genspejlet). Disse to værker og deres forhold til Madsens tidligere produktion bliver centrale i behandlingen af den diskursive praxis ifbm. IKT og GT. Men naturligvis er det ikke bare texter, der eksplicit behandler IKT eller GT, jeg beskæftiger mig med. Pointen er netop, at også forfattere, der ikke eksplicit forholder sig til IKT og GT bærer mere implict vidnesbyrd om samtidens centrale teknologier. I den forstand plæderer jeg også for en genoptagelse eller genformulering af Althussers symptomallæsning.

Mit udgangspunkt og mål er, at litteratur også skal læses som udsagn om og indlæg i dialoger om vores fælles verden og virkelighed. God litteraturlæsning er med andre ord diskuterende og kritiserende litteraturlæsning – også af indholdet. En litteratur- og sprogteori skal altså kunne oplyse de indholdsmæssige sider (dvs. de inter-, intra- og extratextuelle referencer), så det bliver klart for læseren, hvad en text siger, hvorfor og hvordan, så hun eller han kan holde og forholde sig til texten som en del af en dialog.

Udvælgelseskriterierne for texter til analyse betyder, at jeg kan præcisere den dialektiske trekant, jeg beskrev ovenfor:

I modellen har jeg illustreret endnu en afgrænsning af projektet, idet jeg kun vil beskæftige mig med kulturbærende medier og kommunikationsteknologier.

Teori og metode

Projektets datamateriale er texter af alle slags, med en særlig vægt på skønlitterære og filosofiske texter. For at underbygge validiteten af mine analyser og sammenligninger af disse undersøger jeg forskellige dialektiske teorier og metoder med henblik på at finde og medudvikle analysemetoder, der er følsomme over for både skønlitterære og filosofiske texter og over for texter af andre typer (politiske, journalistiske, reklamer, talt sprog osv.).

Mit primære teoretiske udgangspunkt er den dialektiske sprogteori, som Jørgen Chr. Bang og Jørgen Døør har udviklet igennem de seneste 30 år, og som jeg har beskæftiget mig med og medudviklet i mit speciale og igennem min deltagelse i forskergruppen Ecology, Language & Ideology (ELI).

Den dialektiske sprogteori, såvel som jeg selv, har en række inspirationskilder, som jeg vil søge tilbage til i håb om her at finde inspiration til udvikling af Bang & Døørs dialektiske sprogteori. Jeg tager således udgangspunkt i yderligere otte teoretikere: To fra det 19. århundrede, to fra starten af det 20. århundrede, to fra midten og to fra slutningen – og fra begyndelsen af det 21., to fra Tyskland, to fra Rusland, to fra Frankrig og to fra England: Marx & Engels, Volosinov & Bachtin, Merleau-Ponty og Derrida, og Bernstein og Fairclough. De repræsenterer en bred videnskabsteoretisk vifte fra (post-)strukturalisten og fænomenologen Derrida, over sociolingvisten Bernstein, fænomenologen Merleau-Ponty, til den dialektiske materialist Volosinov. Og de fleste af dem har både beskæftiget sig med sprog på et mere alment eller filosofisk plan og med sprog, som det manifesteres skønlitterært.

Projektets teoretisk-metodiske del kan altså bidrage til at samarbejde sprogvidenskabelige og litteraturvidenskabelige tilgange og metoder i tekstanalyse.

Projektets struktur

Arbejdet falder i tre dele. Det første år behandler jeg en række sprogteorier, litteraturteorier og filosofier for derigennem at udvikle projektets analysemetode. Det næste foretager jeg historiske undersøgelser af den diskursive praxis ifbm. kommunikations- og fødevareproduktionsteknologier i Danmark og deres betydning for de sociale strukturer og den sociale praxis. I projektforløbets sidste år foretager jeg studier af den diskursive praxis ifbm. IKT og GT.

En detaljeret studieplan udarbejdes i overensstemmelse med de generelle regler for ph.d.-uddannelsen (app. III) i samarbejde med vejlederen inden for de første 9 måneder af studieforløbet.

Litteratur

Bachtin, Michail: Det dialogiske ordet. Gråbo 1991.

Bakhtin, Mikhail: "Teksten som problem i lingvistik, filologi og andre humanistiske videnskaber. Forsøg på en filosofisk analyse" I K&K nr. 79, 1995.

Bang, Jørgen, Chr. og Jørgen Døør: Sprogteori I-IX. Odense, 1985-1998.

Bang, Jørgen Chr.: Antydninger af en økologisk sprogteori – et semantisk essay. Odense, 1987.

Bernstein, Basil: The Structuring of Pedagogic Discourse. London, 1990.

Bundsgaard, Jeppe: Atom eller fragment – en dialektisk kommunikationsteoretisk og -historisk undersøgelse af internettet. Eli Working Paper no. 1. Odense, 2000. (http://hjem. get2net.dk/JeppeB/speciale).

Derrida, Jaques: De la grammatologie, Paris, 1967.

Døør, Jørgen: Moralske Meditationer. Odense, 1998.

Døør, Jørgen: Historiefilosofi. København, 1973.

Eisenstein, Elizabeth L.: The printing press as an agent of change. New York, 1979.

Fairclough, Norman: Discourse and Social Change. Oxford, 1992.

Fairclough, Norman: Media discourse. London, 1995.

Marx, Karl: Das Kapital. Kritik der politichen Ökonomie I-III. Berlin, 1867-85.

McLuhan, Marshall: Understanding Media: The Extensions of Man. New York, 1965.

McLuhan, Marshall: The Gutenberg Galaxy: The Making of Typographical Man. Toronto, 1962

Merleau-Ponty: Phenomenologie de la Perception. Paris, 1945.

Volosinov, V.N.: Marxism and the Philosophy of Language. Cambridge, Massachusetts, 1996 (1973/1929).

Vygotsky, Lev: Tænkning og sprog. Bd. I-II. København, 1971 og 1974.