Notat

Om forløbet af 2. verdenskrig-forløbet

For planlægning se årsplan for 6. klasserne. Se også Notat om Internettet ned på gulvet.

Lærerne foretog små ændringer i planlægningen (bl.a. udgik Anne Frank til fordel for Øen i fuglegaden) i forhold til min formulering af vores fælles ideer. Jeg havde foreslået at elever og lærere i deres tekstlæsning skulle arbejde med vurdering af holdning i en tekst. Dette er det ikke min fornemmelse at de havde forholdt sig til eller udført i nogen særlig grad. Jeg tror at en sådan analysepraksis vil være anvendelig også i sammenhæng med analyse af internettekster.

Uge 33-34

Fredag: (Fortalt af Lisbet) Lærerne deler klassen op i to grupper – en lille gruppe og en stor. Den lille gruppe lukkes inde i det ene klasselokale og sættes til at løse ”hold kæft”-dansk og matematik-opgaver. Den anden får lov til at spille på computer, spille brætspil og i det hele taget more sig og have det sjovt. Eleverne fra den store gruppe synes det er underligt med den lille gruppes isolation og at de skal arbejde mens dem fra den store gruppe morer sig – skal vi ikke bytte på et tidspunkt? Nej er svaret. Den lille gruppe hører dem fra den store gruppe – og synes det er uretfærdigt at de får lov at more sig. I den efterfølgende skriftlige tilbagemelding synes den lille gruppes medlemmer at det var urimeligt. Det har flere fra den store gruppe også været inde på mundtligt – men skriftligt udtrykker de bare glæde ved at de kunne more sig mens de andre skulle arbejde.

Lærerne har givet eleverne en lektion i forskelsbehandling og klassen diskuterer bagefter om det er tilladt i Danmark.

Tirsdag: Eleverne sidder ved computerne og skriver ned hvad de ved om anden verdenskrig og jøderne. Derefter skriver de hvad de gerne vil vide. Eleverne har noget basal viden om at der var noget med nogle jøder som blev forfulgt og dræbt. Nogle ved noget om krigen og våbnene, andre ved noget om koncentrationslejrene osv. Eleverne vil gerne vide noget om nazisme, jødedom, krigen, atomvåbnene osv. Alt i alt virker denne nedskrivning som en fremragende måde for eleverne at få sig sporet ind på emnet og få fornemmet hvad de kunne tænke sig at blive klogere på, og for lærerne til at få en fornemmelse af hvad der er af forudsætninger hos eleverne og hvor deres interesser ligger.

Eleverne skriver direkte på computer og gemmer i fællesdrevet i 6-klassernes mappe i mappen jøder – lærerne har tænkt sig at samle teksterne sammen og kombinere dem. Vi diskuterer nødvendigheden af at lave flere mapper. Vi bliver enige om at der kunne være ræson i at en gruppe elever arbejder med at strukturere viden og spørgsmål i en samlet tekst som kan danne baggrund for gruppefordeling og indsatsområder.

De skriver langsomt, men det lykkes dem at få skrevet en halv til to sider (med stor tegnstørrelse). De fleste laver en stor overskrift og centrerer den. Nederst skal de skrive deres navne og filnavnet. Jeg instruerer et par grupper i at indsætte det automatisk (indsæt->felt->filename) og er spændt på om det vil sprede sig. En af drengegrupperne var stolte over at kunne det.

Onsdag og fredag: Elevernes ”det vi mener at vide” og ”det vil vi gerne vide” skrives sammen af to grupper til to papirer med det mener vi at vide og med.

Uge 35

Tirsdag og onsdag: Se ”Notat om internettet ned på gulvet” for en beskrivelse og vurdering af den del af forløbet.

Uge 36

Tirsdag søgte eleverne.

Uge 37

Tirsdag brugte eleverne den første time på engelsk. Se Notat om færdighedstrænende programmer. De tre følgende timer skulle eleverne arbejde med det de havde fundet på nettet. Nedenstående er citat fra email fra Lisbet.

Citat 1 fra email fra Lisbet 8/9 2002.

Eleverne arbejdede to og to med at erindre sig deres søgningsproces og deres undersøgelse af såvel indhold som kommunikationssituation i de tekster de havde betragtet som relevante.

Hvad er det smarte ved det? At få generindret hvad der var sket og få arbejdet med det endnu en gang.

Generelt var problemet: At eleverne ikke havde læst det de havde fundet, at de kun nødtvunget gjorde det. Vi har et problem eller en dobbeltbind. På den ene side skal børnene være i skolen. Det siger loven, og den håndhæver vi og derfor legitimerer vi den. På den anden side synes vi også at eleverne skal være interesserede i det der foregår. Når vi giver dem mulighed for selv at formulere hvad de gerne vil vide, bliver vi forundrede eller skuffede når de efterfølgende ikke gide følge op på deres spørgsmål.

Er det fordi vi mere arbejder med en sag (et emne) end med et problem der opleves som relevant af eleverne?

Er det fordi eleverne oplever sagen som en skolesag, noget de ikke har noget ansvar for?

Hvordan kan eleverne have et ansvar når vi i udgangspunktet har taget det fra dem ved at kræve at de skal være i skolen og ved at definere at det der skal ske der er bestemt af hvad der står i klare mål og af hvilke specifikke klare mål vi skal beskæftige os med (om det er matematik, dansk, historie osv. og om det er analyse eller produktion)?

Layout

Eleverne er glade for at give deres tekster et personligt udtryk. De holder af at farve og vælge skrifttyper, at finde billeder osv. Denne interesse synes jeg vi må tage konstruktivt udgangspunkt i. Derved tager vi udgangspunkt i at eleverne faktisk kommer til skolen med nogle forudsætninger og interesser. Det er jeg enig med Birgitte Sørensen i er vigtigt. Men så bliver problemet for mig at se at vi nok tager dem og deres interesser og forudsætninger alvorligt – men vi gør det med en bagtanke – vi har en skjult læreplan – den kan vi naturligvis eksplicitere i et eller andet omfang så de er med til at få deres personlige interesser til at hænge sammen med de påtvungne ”interesser”. Hvordan gør vi det?

Initiativ: Måske opfordrer vi dem til at bruge såvel timer som frikvarter og fritid i øvrigt til at lave den flotteste hjemmeside. Måske opfordrer vi dem til at konkurrere om det. Og så bruger vi disse konkurrencer til i fællesskab at udvikle kvalitetskriterier – som kan formuleres på et opslag i klassen og på webbet. Men lægger vi så en lærerintention ned over dem – og er der noget galt i det?

Samarbejde

Lisbet siger at det ikke går godt med det ved computerne (hvordan?). Jeg så det også ved elevinterviewene: Der er klare hierarkier – dem der er bedst til at skrive, dem der ”er bedst til computer” - og i blandede grupper: drengene – sætter sig helt naturligt ved computeren.

Initiativ: Vi må få eleverne til at udvikle regler for det. Og skrive det op på en planche.

Efterbearbejdning

Det er væsentligt at eleverne arbejder med hinandens tekster – for at de får en oplevelse af at deres tekster bruges til noget og for at de lærer det de andre har undersøgt – og for at de kan lære at kritisere hinandens produkter konstruktivt.

Fredag d. 13. september havde eleverne 2 lektioner til at bliver færdige med deres tekster og lægge dem op på hjemmesiden. Det var ikke alle der nåede det.

Vi havde diskuteret en del problemet med at eleverne ikke læste hinandens tekster og gav derfor eleverne som opgave at skrive deres egne tekster ud sammen med de sider de havde linket til. De skulle så vælge en af de andre gruppers tekster, læse dem igennem og stille et quizspørgsmål til dem (og skrive svaret på et andet papir). Tilsammen skulle disse quizspørgsmål på hjemmesiden – og eleverne skulle lave en konkurrence om hvem der kunne svare på flest spørgsmål.

Om fredagen kom eleverne kun igang med opgaven.

Lisbet kiggede på teksterne i løbet af weekenden og var ikke udelt begejstret for kvaliteten. Nogle havde gjort det så godt de kunne – andre var alt for ringe.

Citat 2Mail fra Lisbet 15-09-02