Jeppe Bundsgaards hjemmeside

Blog

  • Danmark skifter

    Danmark Skifter er et fantastisk initiativ. Det er virkelig en god mĂ„de at fĂ„ flere ikke-teknologi-interesserede til at interessere sig for at komme fri af de lede techgiganter. I dagens nyhedsbrev var der et ret fornĂžjeligt indlĂŠg om Josefine der druknede sin iphone. Respekt for hendes indsats. Journalisten stillede det spĂžrgsmĂ„l der ofte melder sig: Hvad var svĂŠrt og besvĂŠrligt? Og det er rimeligt. Men jeg synes ogsĂ„ vi skal huske at fĂ„ det meget tydeligt frem, at det ikke bare er afsavn og fravalg, men at friheden fra alle de destruktive aspekter af techgiganterne er enormt… frigĂžrende. 

    Jeg er en hel masse “pĂ„ telefonen” – men jeg spilder meget sjĂŠldent min tid. Jeg oplever ikke at blive kĂžrt ned i et hul af dansevideoer eller kattebilleder eller ophidsede hadefulde samtaler. PĂ„ Mastodon oplever jeg at lĂŠse en masse interessante perspektiver pĂ„ vĂŠsentlige spĂžrgsmĂ„l – meget om teknologi fordi mange af os jo har den interesse, men ogsĂ„ meget om klima, kapitalisme, krig, og efterhĂ„nden ogsĂ„ om alt muligt andet, herunder uddannelse og undervisning som er min sĂŠrlige interesse. 

    Jeg bruger ikke windows, men det smukke og rene Linux (med Gnome). SĂ„ jeg oplever ikke at Windows forsĂžger at foregribe hvad jeg vil gĂžre (som nĂŠrmest altid er noget andet end det jeg vil), jeg oplever ikke at Windows flytter mine filer “op i skyen” uden min viden, jeg oplever ikke at reklamer popper op mens jeg arbejder, jeg oplever ikke at MSN er forsiden pĂ„ min browser… 

    Jeg oplever heller ikke at blive snydt til at installere noget jeg ikke sĂžgte, men som stĂ„r Ăžverst i resultatlisten, for jeg bruger ikke lede Googles manipulerende play-BUTIK!. Jeg ser heller ikke konstant reklamer som giver mig “gode” ideer til at kĂžbe ting jeg ikke har brug for, jeg bliver ikke prĂŠsenteret for giftige mĂŠnds idiotiske trĂŠningsvideoer, jeg bliver ikke manipuleret til at interessere mig for “skĂžnhed” og overflade. Det gĂžr jeg ikke fordi jeg ikke er (i mange Ă„r har vĂŠret) pĂ„ sociale medier der har en destruktiv forretningsmodel.

    Den frihed man oplever nĂ„r man har frigjort sig fra de (proto?)fascistiske techgiganter med de ondskabsfulde forretningsmodeller, den skal vi have formidlet til alle. Det er glĂŠde og fornĂžjelse, det er sjov og ballade, det er mĂždet med alle mulige mennesker man ikke ellers ville have mĂždt. 

    Sikke en fest det er 😀

    Mvh

    Jeppe

  • Ordblindetest og sikkerhed

    I dag svarer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet pÄ kritik af ordblindetesten: https://www.folkeskolen.dk/ministeriet-derfor-kan-man-stole-paa-ordblindetesten/. Var man ikke utryg ved ministeriets hÄndtering af den test i forvejen, bliver man det i den grad. Jeg har skrevet nedenstÄende og lagt det op pÄ Folkeskolen, men det er helt ulÊseligt fordi alle linjedelinger er forsvundet. SÄ her er indlÊgget i nogenlunde lÊselig form:

    Der er usikkerhed pÄ ordblindetesten som pÄ alle andre test. Den er ikke ubetydelig. Og den har meget konkrete konsekvenser for de bÞrn der bliver diagnosticeret sÄvel som for dem der ikke gÞr.

    Det er meget alvorligt at ministeriet ikke har forstÄet disse ret basale ting. Det fÞlgende bliver noget teknisk, men det er nÞdvendigt for at forklare hvorfor dette er sÄ alvorligt.

    ”Sammenligningerne viser, at der er en hĂžj sammenhĂŠng mellem ordblindetesten og de test, den er sammenlignet med. Det vil derfor vĂŠre yderst sjĂŠldent, at en elev i gul kategori i ordblindetesten vil score svarende til ordblind i en anden ordblindetest. I de tilfĂŠlde hvor det sker, bĂžr Ă„rsagen til de forskellige testresultater undersĂžges grundigt.”

    Det er et lidt mĂŠrkeligt udsagn. NĂ„r man tager en test, sĂ„ vil der altid vĂŠre en eller anden usikkerhed pĂ„ resultatet – af mange grunde. Jo flere opgaver man besvarer, des mere prĂŠcist bliver resultatet, men det kan aldrig blive helt prĂŠcist.

    Det var det som ministeriet indsÄ i forbindelse med nationale test for snart en del Är siden, og derfor indfÞrte de et konfidensinterval pÄ elevernes testresultater. Et sÄdan angiver ministeriet ikke pÄ ordblindetesten, og det lyder som om de ikke helt er klar over at der faktisk er en usikkerhed. Det mÄ vÊkke nogen undren, og mÄske ogsÄ utryghed ved om ministeriet har de rigtige kompetencer i denne sag.

    Ministeriet bygger deres pĂ„stand om at det er ”yderst sjĂŠldent” at testen er forkert, pĂ„ en henvisning til ”hĂžj sammenhĂŠng”. Ministeriet tĂŠnker nok pĂ„ det tekniske rapport som blev udviklet i forbindelse med udviklingen af testen.

    IfĂžlge den tekniske rapport var der i en pilotafprĂžvning en korrelation mellem et gennemsnit af en test med Elbros ordlister og en test der kaldes Find det der lyder som et ord (FDDLSEO-P) og sĂ„ de to deltest der ender med at indgĂ„ i testen pĂ„ mellem 0,62 og 0,73. Det kaldes, uden forklaring, for en ”stĂŠrk” sammenhĂŠng i den tekniske rapport, og af ministeriet her for en ”hĂžj sammenhĂŠng”. Det kan diskuteres om det er en stĂŠrk/hĂžj sammenhĂŠng. Der er mange statistikere der har forsĂžgt sig med at udforme tommelfingerregler – og nogle af dem vil kalde disse korrelationer for hĂžje, andre vil karakterisere dem som moderate. Men uanset hvad, sĂ„ siger korrelationen at det sammensatte mĂ„l og den nye test sandsynligvis mĂ„ler nogenlunde ens (om det er det rigtige de mĂ„ler, siger det ikke noget om).

    Men den siger ikke noget som helst om hvorvidt det er ”yderst sjĂŠldent, at en elev i gul kategori i ordblindetesten vil score svarende til ordblind i en anden ordblindetest”. For at kunne udtale sig om det, skal man kende usikkerheden pĂ„ elevernes resultater. Og det er den tekniske rapport helt tavs om. Der stĂ„r ikke Ă©t ord om testens usikkerhed.

    Men man kan faktisk beregne usikkerheden hvis man kender testens reliabilitet og standardafvigelsen af testen. Reliabiliteten har testudviklerne skrevet om i en engelsk artikel. Korrelationen mellem de to deltest som indgĂ„r i ordblindetesten, er pĂ„ mindst 0,67, noget som udviklerne pĂ„peger kan korrigeres med en ”Spearman-Brown”-metode sĂ„ reliabiliteten bliver mindst 0,80.

    Standardafvigelsen pÄ resultaterne har udviklerne prÊsenteret i deres tekniske rapport. Den svinger mellem 12 og 15 afhÊngig af klassetrin/uddannelsesniveau. SÄ lad os sÊtte den til 13.

    Formlen i den klassiske testteori, som udviklerne har valgt at bruge, lyder:

    Standardfejl (dvs. usikkerheden) = Standardafvigelsen gange kvadratroden af 1 minus reliabiliteten.

    Med de tal vi har fundet (13*sqrt(1-0,8)) giver det 5,8. Klassisk testteori kan ikke blive mere konkret – hvis udviklerne havde brugt mere moderne metoder ville de kunne identificere usikkerheden omkring de helt afgĂžrende steder pĂ„ skalaen, nemlig i overgangen mellem grĂžn og gul og mellem gul og rĂžd. Der kan standardfejlen godt vĂŠre mindre, sĂ„ lad os sige at standardfejlen er pĂ„ 5 point der.

    NĂ„r man sĂ„ skal udregne hvor man kan forvente at eleven faktisk befinder sig pĂ„ skalaen – altsĂ„ det konfidensinterval som nu indgĂ„r i visningen af resultater fra nationale test, sĂ„ skal man gange usikkerheden med 2 (eller prĂŠcis 1,96) og trĂŠkke det fra og lĂŠgge det til det opnĂ„ede resultat for at fĂ„ et konfidensinterval der siger hvor eleven ligger med 95 procents sandsynlighed. Man skal altsĂ„ lĂŠgge 10 til og trĂŠkke 10 fra for at fĂ„ konfidensintervallet.

    Nogle eksempler pÄ elever der har opnÄet et resultat:

    63 point kan vĂŠre mellem 53 og 73

    67 point kan vĂŠre mellem 57 og 77

    72 point kan vĂŠre mellem 62 og 82

    Det givne tal er et godt bud, det er klart. Men var testen taget dagen efter, eller havde den indeholdt nogle andre opgaver, sÄ kunne den samme elev sagtens have fÄet fx 8 point lavere resultat.

    Med andre ord: En elev i tredje klasse der er testet til ”grĂžn” fordi hun har fĂ„et 70 point (over 69 point), kan godt i virkeligheden kan vĂŠre ”rĂžd” (under 62 point).

    Og omvendt: En elev der med 61 point er testet til ”rĂžd”, kan godt vĂŠre bĂ„de gul og grĂžn.

    Elever der er mere end 10 point under skÊringspunktet kan vi godt vÊre ret sikre pÄ er ordblinde mÄlt pÄ denne skala, men resten mÄ vi vÊre varsomme med at udtale os alt for skrÄsikkert om.

    Det lyder jo helt vildt, kan man mÄske tÊnke. Og ja, det er det. Men sÄdan er det med mange test: De er ikke ret sikre. Og det skal man tage ret alvorligt. I mine Þjne er det meget urovÊkkende at ministeriet tilsyneladende ikke forstÄr hvad de har med at gÞre.

    Nu kunne man ogsÄ tÊnke: Det er forkert. Men sÄ synes jeg man skal slÄ op i den tekniske rapport (s. 32) og se hvor mange der fejlplaceres efter forskernes beregninger. De har sammenlignet elever der pÄ det pÄgÊldende tidspunkt var i tilbud, med hvor mange der ville blive testet ordblind ved forskellige tÊrskelvÊrdier. Ved de 8% ordblinde som var forskernes anbefaling, ville 57% der var i tilbud i 3. klasse, IKKE blive vurderet ordblinde med testen. I 9. klasse ville det vÊre 14%, i 7. 16%, i 5. klasse 36%. Og pÄ HHX/HF ville det vÊre 52%. Der vil naturligvis vÊre nogen der er i tilbud, uden at de faktisk er ordblinde. Men det gÊlder ikke dem alle sammen, og det gÊlder i Þvrigt ogsÄ i dag. Der vil vÊre mange der er identificeret som ordblinde, der slet ikke er det. Det gÄr begge veje.

    SÄ nej, det er ikke kun i 3. klasse at testen er uacceptabelt usikker, det er pÄ alle klassetrin og uddannelsestrin at elever vil blive fejlplacerede.

    Eller man kan kigge pĂ„ den fine undersĂžgelse som Folkeskolen prĂŠsenterede for nylig, der viste at det betaler sig at behandle for ordblindhed. De sammenlignede elever der lige netop havde og lige netop ikke havde fĂ„et diagnosen ordblind, og argumenterede – korrekt – for at der reelt ikke var forskel pĂ„ deres lĂŠsefĂŠrdigheder. Og pĂ„ den baggrund viste de at elever der havde fĂ„et diagnosen, klarede sig bedre, end dem der ikke havde. Det gĂžr en forskel at fĂ„ hjĂŠlp.

    Det er derfor det er sÄ oprÞrende at dem der har det overordnede ansvar for disse test og hvordan de behandles, ikke forstÄr hvad de har med at gÞre.

    Jeg hÄber at dette giver anledning til at testen underkastes en grundig undersÞgelse af statistiske og faglige eksperter, og at der pÄ den baggrund udarbejdes retningslinjer som er i overensstemmelse med de faktiske kendetegn ved testen. Og mÄske trÊnger testen som helhed til at blive revideret. For spÞrgsmÄlet er jo ogsÄ om den faktisk mÄler ordblindhed i dets bredde, eller om den er for snÊver i sit fokus.

    Den tekniske rapport kan downloades herfra: https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/teknisk-rapport-om-ordblindetesten/

    Forskningsartiklen findes her: https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/a-national-test-of-dyslexia/

    Omtalen af undersĂžgelsen af betydning af at blive testet ordblind er her: https://www.folkeskolen.dk/banebrydende-forskning-ordblindediagnose-goer-en-stor-positiv-forskel-for-elever/

    Fediverse reactions

  • TeknologiforstĂ„else

    Alle fag i folkeskolen er under omkalfatring i den igangvĂŠrende ‘fagfornyelses’-proces om at skabe nye ‘fagplaner’. Der er i denne periode mulighed for at give indspark til planerne, og jeg er blevet opfordret af formanden for udvalget der skriver planen for det kommende valgfag om teknologiforstĂ„else, til at give mit besyv med – det kan alle i Ăžvrigt gĂžre her: https://forms.office.com/e/FN0JZzG2jZ. Jeg har skrevet det fĂžlgende og vil meget gerne hĂžre jeres kommentarer til mine kommentarer.

    Borgere udsÊttes konstant for scams og manipulationer. De opfordres til at investere, til at kÞbe, til at lÄne og leje og donere. De opfordres til at mene og tÊnke pÄ sÊrlige mÄder. Det foregÄr i mail, pÄ sociale medier, pÄ hjemmesider. Det foregÄr automatiseret og massivt fra amatÞrer og ekstremt velfunderede og forskningsbaserede aktÞrer.

    ForudsĂŠtningen for at kunne gennemskue sĂ„danne scams og manipulationer, er at eleverne kan orientere sig i digitale tekster. Hvem er afsender? Hvordan kontrolleres om denne er den vedkommende siger den er? Hvilke tegn er der i design og layout pĂ„ oprigtighed og snyd (fx cookie-popups, about-sider, generisk tilgang)? Hvilke tegn er der i teksten pĂ„ oprigtighed og snyd (fx ai-genereret tekst, generisk indhold mv.)? Hvilke handlinger opfordres der til og er det realistisk at det er gode handlinger for mig? Hvordan kan disse ting kontrolleres ad andre kilder? Hvordan er forretningsmodellen for afsenderen – hvorfor kan det betale sig, og hvad betyder det for mig som forbruger.

    Dette krĂŠver en hĂžj grad af lĂŠsekompetencer, sĂ„ det er naturligvis afgĂžrende at det indgĂ„r i danskfaget (men ikke gĂžr det i udkastet til dansk i skrivende stund). Og det krĂŠver samfundsfagskompetencer som nok desvĂŠrre heller ikke fylder meget i det lille fag. Men det krĂŠver ogsĂ„ forstĂ„else for netvĂŠrks-teknologier, sĂžgeregistre, sĂžgemaskiner og for webdesign – og for sammenhĂŠngen mellem det der bĂžr foregĂ„ i samfundsfag og i danskfaget, og det der er mere snĂŠvert teknologiforstĂ„else. Alle aspekter bĂžr derfor indgĂ„ meget eksplicit i teknologiforstĂ„else.

    Brugere af techfeudalistiske sociale medier oplever en sÞmlÞs og dopaminfyldt interaktion, fordi de er genstand for brug af kunstig intelligens der designes med henblik pÄ netop dette for at kunne optimere indtjeningen for ejerne. Det er afgÞrende at eleverne forstÄr hvordan sÄdanne netvÊrk virker teknisk (dvs. forstÄr neurale netvÊrk, indsamling af data om brugere og brug, psykologisk forskning om hvad der aktiverer brugere, metoder til salg af adgang til brugere til virksomheder mv.) og at de forstÄr for hvilke aktÞrer det kan betale sig at betale for adgang.

    I forlĂŠngelse af dette skal eleverne forstĂ„ forholdet mellem centralisering og decentralisering. De skal forstĂ„ hvordan internettet var tĂŠnkt som og stadig til en vis grad er decentraliseret for at forhindre at alt gĂ„r ned hvis Ă©n knude gĂ„r ned (de seneste eksempler pĂ„ nedbrud hos aws og azure viser at vi er pĂ„ vej i en forkert retning), og hvordan det bĂ„de var en militĂŠr strategi og siden en politisk og social strategi i den tidlige udvikling af internettet og siden www. Herunder skal de lĂŠre om hjemmesider og html, ’hypertekst’ og Ă„bne standarder, og de skal lĂŠre om fĂždererede netvĂŠrk, dvs. om hvordan e-mail fungerer og hvordan fĂždererede sociale netvĂŠrk fungerer. De kan prĂžve at designe et socialt netvĂŠrk pĂ„ papiret og de kan prĂžve at tilslutte sig fĂždererede sociale netvĂŠrk.

    I de fĂžrste mange Ă„r af internettets levetid var kommercielle interesser forment adgang. I den periode udviklede brugere og ingeniĂžrer bag internettet en rĂŠkke ideologiske positioner om deling og fĂŠllesskab. Disse er stadig meget stĂŠrkt til stede i udviklingen af tekniske standarder (w3.org) og i licenser for software. Efter den kommercielle adgang til internettet blev kampen meget stĂŠrk. De nye spillere forsĂžgte at skabe lukkede og proprietĂŠre lĂžsninger sĂ„ man var afhĂŠngig af en given teknologi for at fĂ„ adgang – Internet Explorer og Flash er eksempler pĂ„ dette. I dag er standarderne Ă„bne og udvikles mellem en rĂŠkke aktĂžrer, men denne kamp pĂ„gĂ„r bĂ„de pĂ„ eksisterende og pĂ„ nye omrĂ„der. Eleverne skal forstĂ„ hvorfor der er sĂ„ stĂŠrke principielle diskussioner om Ă„bne standarder og om licenser for software. Og de skal kende til konsekvenserne for virksomheder og for brugere af forskellige situationer. De kan fx lĂŠre om Electronic Frontiers Foundation, Free Software Foundation (Europe), GNU mm. Og de kan prĂžve at bidrage til et Ă„bent software-projekt fx pĂ„ github (som nu er ejet af Microsoft og derfor i problemer) eller Codeberg (som er Ă„bent og frit) med kode, vejledninger, oversĂŠttelser, bug-indmelding osv. De kan prĂžve at producere en hjemmeside og opleve hvordan det er gratis at bruge alle teknologierne, og at der findes Ă„ben og grundig dokumentation af det hele – og hvordan alle straks kan tilgĂ„ deres hjemmeside uden at betale.

    Som det fremgĂ„r, er sĂžgeregistre og sĂžgemaskiner vigtige at forstĂ„ bĂ„de i forbindelse med internettets design og funktion, og i forbindelse med scams og manipulationer. I dag er kvaliteten af sĂžgemaskiner voldsomt udfordret af generativ kunstig intelligens – pĂ„ den ene side fordi enorme mĂŠngder hjemmesider nu er produceret som klikfabrikker med brug af kunstig intelligens, og pĂ„ den anden side fordi sĂžgemaskineudviklerne i stadig hĂžjere grad holder brugerne pĂ„ sĂžgemaskines enemĂŠrker ved med generativ kunstig intelligens/sprogmodeller at producere indhold der (mĂ„ske) svarer pĂ„ brugernes spĂžrgsmĂ„l. Det er afgĂžrende vigtigt at forstĂ„ hvordan sĂžgemaskiner (og alternativet sĂžgeregistre) fungerer, og at forstĂ„ hvordan forretningsmodellerne bag sĂ„danne er, og relationen mellem forretningsmodeller og det tekniske design. Og sĂ„ er det mere end nogensinde vigtigt at kunne bruge sĂžgemaskinerne kvalificeret – dvs. ikke vĂŠlge det fĂžrste link. Det er en lĂŠseopgave at identificere forskellige typer indhold pĂ„ en sĂžgeresultatside, at vurdere hvad der sker hvis man trykker, at forstĂ„ hvad det potentielle indhold pĂ„ linkets side kan vĂŠre, at fĂ„ overblik over om man er endt et godt sted (eller desvĂŠrre alt for ofte pĂ„ en klikfabrik), at finde frem til det indhold man sĂžgte, at vurdere korrekthed og bias. Det er lĂŠseopgaver og burde foregĂ„ i dansk, og det vil jeg meget hĂ„be kommer til at ske (men det er ikke formuleret pĂ„ nuvĂŠrende tidspunkt i dansk).

    Endelig skal eleverne naturligvis lĂŠre om kunstig intelligens. De skal forstĂ„ hvordan et neuralt netvĂŠrk fungerer – ikke bare som metafor, men helt konkret. Derigennem fĂ„r de erfaring med og forstĂ„else for betydningen af trĂŠningsmaterialet, af reinforcement learning, af bias, af resultaternes statistiske natur. De skal se KI i brug pĂ„ mange omrĂ„der, herunder fx i medicinske sammenhĂŠnge (billedgenkendelse), i forbindelse med beslutninger (forudsigelses-KI), i forbindelse med produktion af billeder og tekst osv. De skal kunne bruge GenKI – herunder forespĂžrge, vurdere, kritisere svar. Og de skal kunne deltage i overvejelser over hvad det betyder at de selv og andre bruger disse teknologier (Palentir, klikfabrikker, tildeling/fratagelse af offentlige ydelser osv.).

    Kommenter meget gerne!

    Fediverse reactions

  • Velkommen til min nye hjemmeside

    Fra omkring Ă„r 2000 og frem udviklede jeg SmartSitePublisher og producerede min egen og mange andre hjemmesider deri. Nu er tiden kommet til at flytte til WordPress.

FÞlg mig pÄ Mastodon