Alle fag i folkeskolen er under omkalfatring i den igangværende ‘fagfornyelses’-proces om at skabe nye ‘fagplaner’. Der er i denne periode mulighed for at give indspark til planerne, og jeg er blevet opfordret af formanden for udvalget der skriver planen for det kommende valgfag om teknologiforståelse, til at give mit besyv med – det kan alle i øvrigt gøre her: https://forms.office.com/e/FN0JZzG2jZ. Jeg har skrevet det følgende og vil meget gerne høre jeres kommentarer til mine kommentarer.
Borgere udsættes konstant for scams og manipulationer. De opfordres til at investere, til at købe, til at låne og leje og donere. De opfordres til at mene og tænke på særlige måder. Det foregår i mail, på sociale medier, på hjemmesider. Det foregår automatiseret og massivt fra amatører og ekstremt velfunderede og forskningsbaserede aktører.
Forudsætningen for at kunne gennemskue sådanne scams og manipulationer, er at eleverne kan orientere sig i digitale tekster. Hvem er afsender? Hvordan kontrolleres om denne er den vedkommende siger den er? Hvilke tegn er der i design og layout på oprigtighed og snyd (fx cookie-popups, about-sider, generisk tilgang)? Hvilke tegn er der i teksten på oprigtighed og snyd (fx ai-genereret tekst, generisk indhold mv.)? Hvilke handlinger opfordres der til og er det realistisk at det er gode handlinger for mig? Hvordan kan disse ting kontrolleres ad andre kilder? Hvordan er forretningsmodellen for afsenderen – hvorfor kan det betale sig, og hvad betyder det for mig som forbruger.
Dette kræver en høj grad af læsekompetencer, så det er naturligvis afgørende at det indgår i danskfaget (men ikke gør det i udkastet til dansk i skrivende stund). Og det kræver samfundsfagskompetencer som nok desværre heller ikke fylder meget i det lille fag. Men det kræver også forståelse for netværks-teknologier, søgeregistre, søgemaskiner og for webdesign – og for sammenhængen mellem det der bør foregå i samfundsfag og i danskfaget, og det der er mere snævert teknologiforståelse. Alle aspekter bør derfor indgå meget eksplicit i teknologiforståelse.
Brugere af techfeudalistiske sociale medier oplever en sømløs og dopaminfyldt interaktion, fordi de er genstand for brug af kunstig intelligens der designes med henblik på netop dette for at kunne optimere indtjeningen for ejerne. Det er afgørende at eleverne forstår hvordan sådanne netværk virker teknisk (dvs. forstår neurale netværk, indsamling af data om brugere og brug, psykologisk forskning om hvad der aktiverer brugere, metoder til salg af adgang til brugere til virksomheder mv.) og at de forstår for hvilke aktører det kan betale sig at betale for adgang.
I forlængelse af dette skal eleverne forstå forholdet mellem centralisering og decentralisering. De skal forstå hvordan internettet var tænkt som og stadig til en vis grad er decentraliseret for at forhindre at alt går ned hvis én knude går ned (de seneste eksempler på nedbrud hos aws og azure viser at vi er på vej i en forkert retning), og hvordan det både var en militær strategi og siden en politisk og social strategi i den tidlige udvikling af internettet og siden www. Herunder skal de lære om hjemmesider og html, ’hypertekst’ og åbne standarder, og de skal lære om fødererede netværk, dvs. om hvordan e-mail fungerer og hvordan fødererede sociale netværk fungerer. De kan prøve at designe et socialt netværk på papiret og de kan prøve at tilslutte sig fødererede sociale netværk.
I de første mange år af internettets levetid var kommercielle interesser forment adgang. I den periode udviklede brugere og ingeniører bag internettet en række ideologiske positioner om deling og fællesskab. Disse er stadig meget stærkt til stede i udviklingen af tekniske standarder (w3.org) og i licenser for software. Efter den kommercielle adgang til internettet blev kampen meget stærk. De nye spillere forsøgte at skabe lukkede og proprietære løsninger så man var afhængig af en given teknologi for at få adgang – Internet Explorer og Flash er eksempler på dette. I dag er standarderne åbne og udvikles mellem en række aktører, men denne kamp pågår både på eksisterende og på nye områder. Eleverne skal forstå hvorfor der er så stærke principielle diskussioner om åbne standarder og om licenser for software. Og de skal kende til konsekvenserne for virksomheder og for brugere af forskellige situationer. De kan fx lære om Electronic Frontiers Foundation, Free Software Foundation (Europe), GNU mm. Og de kan prøve at bidrage til et åbent software-projekt fx på github (som nu er ejet af Microsoft og derfor i problemer) eller Codeberg (som er åbent og frit) med kode, vejledninger, oversættelser, bug-indmelding osv. De kan prøve at producere en hjemmeside og opleve hvordan det er gratis at bruge alle teknologierne, og at der findes åben og grundig dokumentation af det hele – og hvordan alle straks kan tilgå deres hjemmeside uden at betale.
Som det fremgår, er søgeregistre og søgemaskiner vigtige at forstå både i forbindelse med internettets design og funktion, og i forbindelse med scams og manipulationer. I dag er kvaliteten af søgemaskiner voldsomt udfordret af generativ kunstig intelligens – på den ene side fordi enorme mængder hjemmesider nu er produceret som klikfabrikker med brug af kunstig intelligens, og på den anden side fordi søgemaskineudviklerne i stadig højere grad holder brugerne på søgemaskines enemærker ved med generativ kunstig intelligens/sprogmodeller at producere indhold der (måske) svarer på brugernes spørgsmål. Det er afgørende vigtigt at forstå hvordan søgemaskiner (og alternativet søgeregistre) fungerer, og at forstå hvordan forretningsmodellerne bag sådanne er, og relationen mellem forretningsmodeller og det tekniske design. Og så er det mere end nogensinde vigtigt at kunne bruge søgemaskinerne kvalificeret – dvs. ikke vælge det første link. Det er en læseopgave at identificere forskellige typer indhold på en søgeresultatside, at vurdere hvad der sker hvis man trykker, at forstå hvad det potentielle indhold på linkets side kan være, at få overblik over om man er endt et godt sted (eller desværre alt for ofte på en klikfabrik), at finde frem til det indhold man søgte, at vurdere korrekthed og bias. Det er læseopgaver og burde foregå i dansk, og det vil jeg meget håbe kommer til at ske (men det er ikke formuleret på nuværende tidspunkt i dansk).
Endelig skal eleverne naturligvis lære om kunstig intelligens. De skal forstå hvordan et neuralt netværk fungerer – ikke bare som metafor, men helt konkret. Derigennem får de erfaring med og forståelse for betydningen af træningsmaterialet, af reinforcement learning, af bias, af resultaternes statistiske natur. De skal se KI i brug på mange områder, herunder fx i medicinske sammenhænge (billedgenkendelse), i forbindelse med beslutninger (forudsigelses-KI), i forbindelse med produktion af billeder og tekst osv. De skal kunne bruge GenKI – herunder forespørge, vurdere, kritisere svar. Og de skal kunne deltage i overvejelser over hvad det betyder at de selv og andre bruger disse teknologier (Palentir, klikfabrikker, tildeling/fratagelse af offentlige ydelser osv.).
Kommenter meget gerne!
