Fra tegning til skærm
Indlæg i diskussionsgruppe om Det Digitale Danmark

Informationsteknologien kommer til at få omkalfatrende betydning for vores liv og vores samfund. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Hvilken betydning den får, hvad den skyldes og i hvilken grad den som teknologi er enestående i historien, er der derimod ikke klarhed om. Det er vel også derfor, udvalget bag rapporten Det Digitale Danmark ønsker at få en debat om det. Estrid Sørensen lægger ud med at give et vue over den humanistiske teknologiforsknings historie. Lidt ensidigt synes jeg – f.eks. synes jeg det er synd at tillægge alle teorier, der ikke betragter teknologi som neutrale værktøjer i menneskenes hænder et deterministisk teknologisyn. Men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her. Hvad jeg derimod skal diskutere er påstanden om informationsteknologiens eneret på at "dreje sig om information" og påstanden om, at teknologi er neutral.
    (Lad mig først kort diskutere teknologibegrebet. I dag forbinder vi ofte umiddelbart ordene teknik og teknologi med maskiner. Men i forbindelser som dribleteknik, læseteknik, pløjeteknik, automobilteknik osv. ses en mere bred anvendelse af begrebet. Teknik får derved en betydning af handlemåder, som er konventionaliserede, af anvendelse af redskaber og maskiner, og af fysiske genstande, vi har skabt med andre teknikker. Teknologi anvendes af nogle som andre -logi-ord (logi betyder læren om), altså som læren om teknik. Af andre igen anvendes det om den teknologi, der er et vidensindhold i. Ingen af de to er særlig holdbare. Den første vil komme i konflikt med dagligdagsbetydningen, den anden vender det blinde øje til den kendsgerning, at der er vidensindhold i alle teknikker og i alle fysiske produkter af menneskelige teknikker. Derfor foretrækker jeg at undlade at skelne særligt mellem de to ord. Teknik er nogenlunde det samme som teknologi. Og teknologi kan altså derfor både være sociale redskaber, fysiske redskaber og teoretiske redskaber.)
 
Jeg citerer Estrid Sørensen:

"Det særlige ved informationsteknologi er, at den drejer sig om kommunikation. Hvor tidligere tiders teknologi mest gik ud på at bearbejde naturprocesser, drejer informationsteknologien sig om bearbejdning af information. Hvor de teknologiske landvindinger tidligere primært handlede om, hvordan råstoffer som f.eks. kul kunne udnyttes, handler informationsteknologi om kommunikation og organisation."

Den næste rigtig store forløber udi informationsteknologi er bogtrykteknologien. Den blev opfundet i Kina og Korea, men d'er blev det ikke rigtig til noget. Måske fordi kinesiske og koreanske skrifter begge bestod af mange tegn. Tegn for handlinger, begreber, ting osv. Måske fordi der i den samfundsmæssige struktur ikke var behov for bogtryk. Men nogle århundrede senere (i 1400-tallets Europa) blev opfindelsen gjort flere steder nogenlunde samtidig. De fleste tilskriver i dag opfindelsen til Johan Gutenberg, så lad os bare følge trop, selvom det er at forsimple sagerne. I hvert fald brændte hans værksted i midten af 1450-erne og alle hans svende blev spredt for alle vinde rundt i det meste af Sydeuropa. Måske derfor gik der ikke ret lang tid, før kunsten at trykke bøger var kendt viden om. Og så gik det stærkt. Omkring 1500, 50 år efter opfindelsen i Europa, var der trykt mere end 8 millioner bøger. Det var lige så meget som munke med flere havde skrevet i hånden i løbet af de foregående 1500 år.
    Gutenbergs værksted var stort. Og det var velorganiseret. Faktisk var det verdens første samlebåndsproduktion (den tilskrives ellers ofte Ford med hans T-model). Nogle støbte typer, andre satte dem, andre igen trykte dem på papir, som atter andre tørrede. Og så skulle der læses korrektur og rettes osv. Det var en dyr fornøjelse at trykke bøger – og Gutenberg gik da også konkurs et par gange. For ikke at gøre det, måtte hans efterfølgere anvende al deres opfindsomhed i kunsten at tjene penge. Så bogtrykkerne udviklede sig til småkapitalister, der interesserede sig mere for det økonomiske afkast end for, om de havde banebrydende ny viden i deres hænder. Det, der blev trykt under denne informationseksplosion, var oftere gammelt og sikkert (og ikke nødvendigvis sandt) end det var nyt og banebrydende. Og det genkender vi jo udmærket i vore dage. Men ret skal være ret. Det banebrydende fik også ryddet en vej. Faktisk fik denne oldgamle informationteknolgi vidtrækkende konsekvenser.
 Gutenberg var troende katolik (det var de fleste i Europa på den tid), og han opfandt faktisk sin bogtrykmaskine for at kunne trykke bibler (den første bog, han trykte, var den kendte 42-liniersbibel – han trykte, naturligvis, også nogle afladsbreve, som han udgav før biblen, og som gav ham indtægter til dagen og vejen). Men en anden af de første, der gjorde brug af bogtrykteknologien, var Martin Luther, som nok slog sine 95 teser (som blandt andet indeholdt et opgør med de før omtalte afladsbreve, som ikke var blevet færre efter, at de kunne masseproduceres) op på kirkedøren i Wittenberg, men som samtidig udbredte sit protesterende budskab gennem trykte løbesedler. Protestantismen var næppe blevet til noget, var det ikke for katolikken Gutenberg.
    Kepler, Tycho Brahe, Galilei og de andre stjernekiggere fik et meget kraftfuldt redskab i hånden med de trykte bøger. Pludselig kunne de sidde i hver deres land og studere hinandens optegnelser over stjernehimlen, i en form, der var helt ens. Det havde de ikke været før, da alle tal og beregninger skulle skrives i hånden – og da der ikke havde været ret mange udgaver af fortegnelserne over observationerne. Så i løbet af nogle år stod vi med et helt nyt verdensbillede, omend Galilei måtte afsværge det igen for ikke at få hovedet hugget af. Men han skrev alligevel i sit videnskabsfilosofiske værk, Undersøgeren, at "naturens bog er skrevet med matematikkens sprog", hvorfor videnskaben skulle bygge på empiriske iagttagelser. Og så var grunden lagt for mangt en moderne videnskab.

Jeg håber, at jeg med denne lille tur gennem de seneste 10.000 år eller mere har givet et par argumenter for, at vore dages informationsteknologi ikke er den første informationsteknologi, og at informationsteknologi ikke bare er et neutralt redskab, som vi selv bestemmer, hvad vi vil med. Teknologien har ikke iboende kræfter til selv at forme vores samfund. Men den måde vi vælger (eller ikke vælger) at anvende den på, betyder mere end vi umiddelbart kan få øje på. Derfor er det så væsentligt, at vi gør os klart, hvad vi vil og hvorfor. Det betyder ikke, at vi kan styre udviklingen, men vi kan gøre vores til at skabe en dansk udgave af informationssamfundet, som ikke bliver så benhård og ubarmhjertig som den amerikanske kapitalistiske udgave, der næppe fører til mindre afgrunde mellem dem, der har deres på det tørre, og dem der er født til armod og til at tilbringe de bedste år af deres liv bag tremmer.

Umiddelbart tror jeg, at vi skal tænke i fællesskaber, der har rod i en fælles fysisk virkelighed, som de gjorde i sidste århundrede med andelsbevægelsen. Derfor skal vi ikke ile med at få vores skolebørn til at kommunikere med australiere eller kinesere. Det må de gerne, men det er ikke det væsentlige for dem. Vi skal derimod mere end nogen sinde vende blikket mod de nære omgivelser og finde foreningsformer, som børnene og vi andre kan tage udgangspunkt i, når vi skal engagere os i de større fællesskaber. Et af en dansk IT-politiks fremmeste mål må være at give folk lejlighed (økonomisk, lovgivningsmæssigt osv.) til at danne nye fællesskaber i vores boligområder, lidt som vi havde det i landsbyerne, i forsamlingshusene, fælleshusene, borgerhusene, og til at starte idrætsklubber, politiske foreninger osv. Et andet mål må være at give folk fra forskellige egne af landet og fra forskellige sociale fællesskaber lejlighed til at mødes og dele den erfaring, deres liv har bragt dem. Det kan ikke siges tit nok: Vi må ikke lade højskolerne lide den stille død, hvis ikke vi sætter noget andet i stedet, som er til gavn for fællesskabet.
    Og så tror jeg, at det er på tide, at vi tænker lidt over, hvad de der centrale ord: kommunikation, information, interaktivitet, netværk osv. egentlig betyder, så vi ikke blot slynger om os med floskler om, at nu kan alle komme i kontakt med alle, alle informere alle, alle få alle informationer, alle interagere med computeren osv. Det kan vi ikke. Søg på internettet og du skal finde – men næppe dét, du leder efter.

Fortsat god debat.

Jeppe Bundsgaard