Kronik trykt i Fyens Stiftstidende 28. maj 2010.

Fremtidens skole

Af Jeppe Bundsgaard, lektor i kommunikative kompetencer, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Far til to snart tre børn på Rosengårdsskolen og medlem af skolebestyrelsen fra august 2010.

Odense Kommunes Skoleafdeling har igangsat en proces der skal lede frem til en vision for fremtidens skole i år 2020. Det er en rigtig god ide – og jeg er glad for som nyt skolebestyrelsesmedlem fra august, at I har lovet at invitere os med i processen efter sommerferien. Jeg kan nu ikke vente så længe, så her er mit bud på de vigtigste spørgsmål.

Faglighed

Der er vist ingen som er uenig i at skole handler om faglighed – og de fleste har vel også en fornemmelse af at det ikke står helt godt nok til med fagligheden i skolen i dag. Men der stopper enigheden. For faglighed er mange ting. Nogle mener at faglighed er såkaldte basale færdigheder som læsning, skrivning og regning, andre mener at faglighed er at man kan nævne nogle historiske begivenheder, kan det periodiske system eller kan nævne en række litterære perioder. Tanken er at når man har disse byggesten, så kan man bygge dem sammen og oven på hinanden for til sidst at have et fagligt ”hus”. Men sådan fungerer det ikke. De fleste kender fornemmelsen af at de ikke lærte noget de kunne bruge til noget, mens de gik i skole og tog deres uddannelse, og at de først lærte noget af betydning da de begyndte at arbejde. Og det er med god grund, for vi er som mennesker ikke særlig gode til at ophobe en masse byggematerialer i vores hoved – vi glemmer det vi ikke bruger. Der er desuden det problem med denne opfattelse af faglighed, at det er meget svært at vide hvilke faglige metoder og fakta man skal undervise eleverne i.

En faglighed der ikke har disse problem, tager i stedet udgangspunkt i situationer hvor der er udfordringer der skal imødegås. Når en elev fra ottende skriftligt skal forklare en elev fra anden klasse hvordan girafferne lever, så giver det pludselig mening at sætte sig ordentligt ind i giraffernes levevis, det giver mening at vælge det vigtigste ud, for den yngre elev kan jo ikke kapere alt, det giver mening at vælge nogle gode illustrationer, det giver mening at arbejde med stavning og skrive korte præcise sætninger osv. Fagligheden bliver meningsfuld for elever der skal kommunikere til andre der faktisk er interesserede i at høre hvad de har at sige. En sådan situationsorienteret tilgang til faglighed har også den fordel at det bliver lettere at vurdere hvad der er vigtigt at lære. Det gælder fx for langt de fleste af os at vi skal fremlægge viden for grupper af mennesker som ikke har vores viden, så det er godt at øve sig på det i skolen. På samme måde giver det mening at arbejde med statistik i matematik, selv om det er svært, fordi vi hele tiden møder argumenter i den offentlige debat der hviler på statiske udsagn.

Der er mange der arbejder på at formulere sådanne fagligheder for det 21. århundrede – for det er gået op for dem at industrisamfundets faglighedsbegreb ikke slår til. Fx er Microsoft gået sammen med to andre computerfirmaer og et universitetet i Melbourne, Australien, om at udvikle redskaber til bedre at beskrive og evaluere det 21. århundredes fagligheder.

En konsekvens af denne faglighed i det 21. århundrede er at vi skal stoppe med at tro at vi kan undervise eleverne i såkaldte basale færdigheder og at de så lærer de komplekse fagligheder. Sådan hænger det ikke sammen. Fx ved vi at elever der skriver mange sms-er, staver bedre end elever der ikke gør, og så er det nok en ide i stedet for at blive ved med at sætte eleverne til at skrive diktat, at sørge for at de får lejlighed til at skrive i alle mulige sammenhænge hvor der er nogen der interesserer sig for hvad de skriver.

Og en anden konsekvens er, at vi skal forsøge at komme så let som muligt om ved de nationale test. Kommunen skal med andre ord give klart udtryk for at den ikke tager nogen former for beslutninger på baggrund af resultaterne fra disse nationale test. Hvorfor ikke det? Fordi de alene måler faglighed som om det var byggesten. Nationale test siger ingenting om det 21. århundredes faglighed. Det er netop i et opgør med de amerikanske nationale test at Microsoft m.fl. arbejder på at udvikle nye måder at evaluere på.

Bryd skolens vægge ned

En naturlig konsekvens af det fremtidsorienterede fagsyn er, at skolen skal blive endnu bedre til at skabe situationer hvor eleverne oplever det som meningsfuldt at arbejde. Det har vi fået en fremragende mulighed for med internettet, for nu er det meget lettere at indgå i samarbejder med elever, venner, familie og eksperter uden for skolens mure.

I Telemark i Norge er der en række skoler og kommuner som arbejder med en pædagogik de kalder entreprenørskab. Skolefonden forklarer det således: ”Entreprenørskab i undervisningen finder sted, når en uddannelsesinstitution involverer sig aktivt i udviklingen af omverdenens muligheder, og de lærendes aktiviteter skaber værdi i form af viden, produkter og tjenesteydelser for andre.” Flere danske skoler og kommuner er inspireret af denne tilgang. Ideen går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal indgå i partnerskab med virksomheder og foreninger om at løse virkelige opgaver i virkelige situationer. Virksomhederne kan fx bede eleverne om hjælp til at kommunikere til unge, eller til at nedbringe virksomhedens forurening. Den lokale sportsklub kan få hjælp til at skaffe nye trænere eller til at få udsmykket klubhuset osv. Sådanne opgaver er fyldt med faglighed – hvor eleverne kan se meningen med at lære om forurening, kommunikationsplaner og rummets æstetik. Samtidig får de mulighed for at udvikle mere komplekse sociale kompetencer og innovations- og problemløsningskompetencer osv. Inden for entreprenørpædagogikken er de kommet langt med at formulere hvad det er for fagligheder der udvikles.

Eleverne kan også arbejde sammen med andre elever på skolen eller på tværs af skoler. Her har internettet åbnet for at etablere autentiske relationer fx om diskussion af samtidens store spørgsmål eller om prodution af læsebogsmateriale til hinanden osv. Og så skal vi ikke glemme forældrene og bedsteforældrene der rigtig gerne vil deltage mere i ungernes liv – hvorfor spørger eleverne ikke via e-mail deres forældre og bedsteforældre om deres arbejdslivserfaringer, hvorfor præsenterer eleverne ikke produkterne af deres flid på internettet så forældrene kan læse og svare, hvorfor skriver elevene ikke på skift en ugentlig artikel om livet i klassen osv. Der er masser af muligheder med internettet. Kommunen skal støtte gennem at sørge for at lærerne får inspiration til de didaktiske muligheder med internettet – og kommunen skal naturligvis sørge for at der er computere og netværk der virker ude på skolerne. Hen ad vejen vil de fleste elever gerne have deres egne bærbare med i skole – og det skal skolens netværk være klar til.

Lad eleverne være med!

Vi er i gang med en demokratisk proces som skal udstikke retningen for fremtidens skole i Odense – og dermed for fremtidens samfund. I sådan et arbejde har vi brug for alle gode kræfter – ikke mindst eleverne som det handler om. Ikke alene ved jeg fra projekter hvor jeg har arbejdet sammen med elever om at diskuterer fremtidsperspektiver på internettet, at de har meget at byde på; det er også en mulighed for at de får erfaringer med at deltage i det demokrati det er så vigtigt at de er med til at vedligeholde og udvikle.

Jeg vil derfor opfordre Byrådet til at I inviterer alle Odenses elever med i diskussionen – ikke på skrømt i form af spørgeskemaer eller konkurrencer, men konkret ved at arrangere høringer på baggrund af elevernes velorganiserede diskussioner på nettet. Det kunne vi jo passende kalde: Fremtidens skole...

Links

Odense Kommunes debatoplæg: www.eodense.dk/Topmenu/Uddannelse/Folkeskole/Fremtidens%20Skole.aspx

Om entreprenørskab: www.uhrefriskole.dk/fileadmin/slide/vaerktoejs/Vaerktoejs.pdf

Om Microsoft m.fl.s projekt om fremtidens faglighed: www.atc21s.org

Jeppe Bundsgaards hjemmeside: www.jeppe.bundsgaard.net