En linjedelt skole er en dårlig ide

Af Jeppe Bundsgaard, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og næstformand for Skolebestyrelsen ved Rosengårdskolen.

Skoledebatten om Odense-skolernes fremtid drukner let i forståelige kampe om skolelukninger. Men uanset om nogle skoler lukker, skal Odenses børn og unge gå i skole, og derfor er det ærgerligt, hvis ikke vi får benyttet lejligheden til at få gennemdiskuteret hvad vi vil med vores skoler og hvordan. I kommunens forslag til strukturplan fremsættes et ganske vidtgående forslag om oprettelse af linjer i ungemiljøerne. Det er en stor pædagogiske forandring, og det er vigtigt at den er ordentligt belyst, før den sættes i værk, særligt da der er en lang række problemer forbundet med forslaget.

Kommunens vision tager fat i rigtig mange væsentlige problemstillinger og beskriver en skole som på mange måder er en drøm, man kan håbe bliver til virkelighed. Der er fokus på at eleverne skal udvikle sig til hele mennesker med både sociale og faglige kompetencer, som sætter dem i stand til at håndtere udfordringer i deres nutidige og fremtidige liv. Der er fokus på at der skal skabes motiverende og engagerende læringsmiljøer og en varieret skoledag, og der er fokus på at bevare og udvikle en skole hvor eleverne oplever at de i fællesskab kan møde udfordringer og muligheder og kan have glæde af hinanden på tværs af årgange og skoler.

Ifølge kommunens vision er en af de største udfordringer for skolen at eleverne mister motivationen for at lære, når de bliver ældre ? de bliver måske ligefrem skoletrætte. Løsningen på dette problem er ifølge visionen, at eleverne får større indflydelse på tilrettelæggelsen af skoledagen, og måden, dette tilsyneladende skal ske på, er gennem det, der også er det mest gennemgribende pædagogiske forslag i planen: Der skal indføres linjedelinger i ungemiljøerne. I strukturplanen foreslås forskellige linjer for de forskellige skoler ud fra, hvad skolerne i forvejen er gode til, eller ud fra hvad der er af muligheder i nærmiljøet. Forslaget til linjerne omfatter alt fra sciencelinjer over musiklinjer til praktiske håndværksfaglige linjer.

Tanken er at ?et bredt udvalg af muligheder på skolerne skal støtte de unges muligheder for selv at skabe en meningsfuld og fleksibel skoledag, som er tilpasset den enkelte elevs behov og interesser?. Det ser ud til konkret at betyde at eleverne kan vælge mellem linjer som grundlæggende har samme indhold, men hvor der fx er yderligere naturfags- eller idrætstimer. Det kan naturligvis også betyde at alle timer orienteres imod linjens fokus, så dansklæreren fx også arbejder med science-relevante emner eller hjemkundskabslæreren på idrætslinjen har fokus på energi-optimeret mad. Det ser også ud til at det er tanken at skolerne skal inddrage det omgivende samfund i sit arbejde med linjerne, således at skolerne fx kan indgå samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv, de omgivende lokale sprogfællesskaber (kinesisk, arabisk osv.), samt børnehaver og ungdomsklubber.

Ideen kan umiddelbart forekomme god, men ved nærmere eftertanke, og selv om det kun i meget begrænset omfang er beskrevet hvad sådanne linjer konkret vil betyde, kan man identificere en række problemer ved ideen om linjer.

For det første kan alle skoler ikke tilbyde alle linjer, så eleverne på en skole kan ikke nødvendigvis få deres ønske opfyldt. Hvis en skole fx udbyder en idrætslinje og en sciencelinje, så vil elever, der interesserer sig mere for æstetik, design, kultur osv. måske ikke opleve valget som en positiv mulighed, men som et valg mellem pine og kedsomhed.

For det andet kan man ikke forvente, at eleverne vil fordele sig ligeligt på de linjer, skolen udbyder, så nogle vil skulle gå på en linje, de har fravalgt, og man kan forvente, at nogle linjer bliver meget små og andre meget store.

For det tredje vil eleverne ikke altid kunne skifte skole for at få deres ønskede linje. Strukturplanen fører til højere gennemsnitlig klassekvotient, og det betyder, ifølge strukturplanen, at det frie skolevalg bliver mindre frit (fordi skolerne kan/må afvise elever der ikke kommer fra skoledistriktet).

For det fjerde vil eleverne næppe kunne omvælge linje, og derfor kan de blive fanget i et forkert valg. Der vil således ikke være tale om fleksibilitet og oplevelse af valgmuligheder, når først det afgørende valg er foretaget.

Disse problemer kan meget let resultere i ikke mere, men mindre motivation hos eleverne.

Til disse fire strukturelle problemer kommer to pædagogiske. Nemlig for det femte, at linjerne meget let kan forstås som steder, hvor man får ?mere af det samme? ? dvs. på sciencelinjen har man 2 timers ekstra naturfag, på idrætslinjen har man 1 times ekstra idræt midt på dagen osv. Valget vil altså være et valg mellem forskellige udgaver af det, eleverne er trætte af, og dermed er motivationsproblemet blot blevet større.

Dertil kommer det sjette problem i form af det pædagogisk problematiske i at dele elever efter evner (dette er underforstået tilfældet ved de mere ?erhvervsrettede? linjer) eller interesser midt i skoleforløbet. Folkeskolen er én skole, og den skal forberede eleverne ligeværdigt til alle de efterfølgende uddannelsesmuligheder.

Og som det sidste og måske mest grundlæggende problem vil jeg rejse spørgsmålet: Er de unge mennesker overhovedet interesseret i et valg af linje? Er de ikke meget mere interesserede i at have gode relationer til kammerater? Og er det ikke sådan med unge mennesker i en af deres mest identitetssøgende perioder, at de når at vælge mange identiteter undervejs, før de engang i tyverne finder ind til en identitet, de kan identificere sig mere varigt med? I et forskningsprojekt jeg deltog i, talte vi med børn i 7.-8. klasse, og her var fx en dreng, der var skater med hud og hår ? han så ud som skater, han havde drømme om at blive professionel skater, og hans venner var skatere. Og sådan havde det været i meget lang tid... hele 4 måneder.

Linjer er ikke nogen god ide, men visionerne i kommunens oplæg er på mange måder fornuftige. Jeg vil derfor foreslå at man overvejer at skabe det, man kunne kalde den entreprenante skole, hvor alle eleverne oplever en meningsfuld hverdag gennem at arbejde med alle de mange spændende facetter af livet ? fra idrætslivet over livet som ingeniør eller journalist til kunstnerisk og kreativ udfoldelse.