Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.
Weblog
Abonner
Login
Opret ny bruger
Grafisk overblik
Den gode undervisningspraksis skal understøttes
20/12/201913:34
AfJeppe Bundsgaard
0svar
I forbindelse med Lærerkommissionens arbejde blev en række forskere bedt om at bidrage med et kort indlæg til overvejelserne. Dette er mit bidrag. Læs alle de andre her: https://www.dlf.org/loen-og-vilkaar/laererkommissionen
Folkeskolen skal ifølge folkeskoleloven løse flere opgaver i forhold til elevernes udbytte af skolen. Den skal forberede dem til videre uddannelse, give dem lyst til at lære mere, gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, forståelse for andre lande og kulturer samt bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Disse formål realiseres bl.a. gennem de enkelte fag (men også gennem det menneskelige samvær og den demokratiske praksis, som loven også foreskriver). I dansk skal læreren og eleverne fx arbejde på, at eleverne ”fremmer deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet”, og i naturfagene skal eleverne ”tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv”. Disse faglige mål skal nås, ved at eleverne bl.a. udvikler kommunikations-, fortolknings-, undersøgelses-, modellerings-, og perspektiveringskompetencer. Fagene suppleres af tværgående emner i sprog, it og medier og innovation og entreprenørskab, hvor eleverne fx udvikler evner til at undersøge kritisk, organisere, kommunikere og samarbejde.
Eleverne skal altså gennem deres tid i den danske folkeskole forberedes på at deltage som borgere, mennesker, studerende og arbejdere i deres lokale sammenhænge og i vores fælles samfund. Eller sagt på en anden måde: De skal dannes alsidigt.
Der er med andre ord tale om yderst ambitiøse formål, faglige mål og kompetencemål.
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om u-, ekstra- eller overfaglige mål. Faglighed består ikke blot i at kende fakta og kunne følge en procedure. Det er også en del af at have en faglighed, men det at være fagperson, og besidde en holistisk faglighed, omfatter både det at se på verden med et særligt perspektiv, at have særlige interesser og forståelser af, hvad der er vigtigt, og hvordan verden skal forstås, at indgå i specifikke sociale konstellationer, at have en særlig systematisk (metodisk) tilgang til verden samt at kunne mestre et fagsprog.
Men hvordan kan man understøtte, at lærerne skaber en god undervisningspraksis, så eleverne kan udvikle de kompetencer, som folkeskoleloven og de faglige formål og mål beskriver? Hvordan lærer eleverne bedst det, som folkeskoleloven foreskriver?
Man udvikler næppe evner til at kommunikere, organisere, undersøge, samarbejde, modellere, leve sig ind i andre menneskers perspektiver osv. uden at praktisere det. Så alene af den grund må det være et mål, at undervisningen rummer rig mulighed for eleverne til at samarbejde, undersøge fænomener gennem anvendelse af faglige perspektiver, udvikle deres forståelse for kommunikation og bedrive den, modellere virkelighedsnære problemer osv.
Men der er også solidt belæg i den didaktiske forskning og i læringsforskningen for, at den type praksisser, der bedst fremmer, at eleverne udvikler deres kompetencer, færdigheder og viden, er elevcentrerede, varierede, meningsfulde, engagerende og ikke mindst sociale.
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke betyder, at elever skal arbejde for sig selv eller har ansvar for egen læring. Eleverne har brug for støtte til at forstå de sammenhænge, de skal arbejde i og med, til at tilegne sig og mestre det faglige vokabular, de faglige metoder og de faglige perspektiver. De har brug for støtte til at (udvikle deres evner til at) samarbejde, til at producere fagligt kvalificerede produkter og til at give og modtage feedback på disse. Hvordan ser undervisningen ud i dag?
Det er uhyre svært at svare generelt på overskriftens spørgsmål, for der foregår undervisning i flere tusinde klasselokaler hver time, hver dag, og kvalitative studier har identificeret en meget stor variation af undervisningspraksisser.
I de senere år er der gennemført kvantitative studier, som bl.a. har haft som mål at undersøge, hvad der mere generelt kendetegner undervisningen i danske klasserum, og selv om også de har identificeret stor variation, så kan der peges på nogle interessante genkommende iagttagelser på tværs af studier. En observationsundersøgelse af mere end 1000 lektioner på 14 skoler viser således, at undervisningen (på disse 14 skoler) i matematik er præget af individuelt arbejde og individuelt arbejde i grupper med træningsopgaver (fx regneopgaver, udfyldningsopgaver osv.), og i dansk arbejdes der overvejende individuelt (evt. i grupper) og med træningsopgaver. I naturfagene er der derimod mere gruppearbejde med fælles ansvar, og der arbejdes i et vist omfang med konstruerede problemopgaver og autentiske opgaver. En undersøgelse af indsamlede elevprodukter på de samme skoler viste, at elevernes opgaver både i dansk, naturfag og matematik i vid udstrækning var udfyldningsopgaver eller fulgte foreskrevne procedurer (fx udregning af ligninger), men at naturfaglige opgaver i højere grad end de andre fag var kendetegnet ved faglige forklaringer, og dansk havde flere kreative produktionsopgaver.
En repræsentativ undersøgelse af de læremidler, som anvendes af lærere i danskundervisningen, viste, at de mest fremherskende indholdsområder i materialerne var stavning på alle klassetrin, læsetræning og -undervisning i indskolingen og litteraturanalyse (men i mindre grad litteraturfortolkning) på mellemtrinnet og i udskolingen, mens fagets kommunikative, fremstillingsmæssige og medieorienterede dele var meget mindre til stede.
Endelig viste resultaterne fra den internationale undersøgelse International Computer and Information Literacy Study (ICILS 2013), at danske elever ifølge lærerne primært brugte it til at arbejde med kortere opgaver, aflevere opgaver til bedømmelse og til at arbejde individuelt med undervisningsmateriale i deres eget tempo, mens aktiviteter som at diskutere ideer, analysere data, søge ekspertviden, reflektere over egen læring og kommunikere med elever på andre skoler var langt mindre almindelige.
Som nævnt er der meget stor variation i undervisningen i Danmark, men de nævnte undersøgelser må alligevel mane til eftertanke: Udvikler eleverne i sådanne undervisningspraksisser de kompetencer og den dannelse, som folkeskolens formål og fagenes mål foreskriver, at de skal? Hvilken type undervisning understøtter en elevcentreret praksis?
Som allerede nævnt skal undervisningen gøre det muligt for eleverne at arbejde sammen, undersøge virkelighedsnære fænomener, kommunikere med hinanden og med personer uden for skolen, udvikle kritisk forståelse og engagement osv. Med netop sådanne mål for øje har didaktikere udviklet tilgange og metoder som projektarbejde, emnearbejde, eksemplarisk undervisning, undersøgelsesorienteret arbejde, storylinepædagogik, entreprenørskabsundervisning, praksissimuleringer, webbaseret samarbejde, game-based learning og meget mere. Under ét kan man kalde alle disse tilgange for scenariedidaktik, fordi det er et kendetegn for dem alle, at undervisningen etablerer et autentisk eller simuleret scenarie, hvor eleverne handler med henblik på at (lære af at) undersøge, løse problemer, kommunikere, samarbejde osv. Hvad fordrer det af lærere og elever?
Traditionel klasseundervisning, hvor læreren står ved tavlen, forklarer faglige fænomener, stiller eleverne spørgsmål og styrer samtalen, og hvor eleverne rækker hånden op, svarer på lærerens spørgsmål, løser opgaver i bogen eller på arbejdsark – eller på computerskærmen – har mange fordele. Det er en praksis, som kan anvendes i langt de fleste fag, og som kan bruges igen og igen. Det betyder, at såvel lærere som elever bliver meget indgående bekendt med rammer, struktur, tilladte og forventede handlinger; i det hele taget, hvordan man ”gør” elev og lærer.
Det samme gælder ikke alle de ovenfor omtalte didaktiske tilgange. Første gang, man skal gennemføre et projektarbejde (og også de følgende gange), ved man næppe, hvordan man udarbejder en problemformulering, forbereder et interview, researcher på internettet, giver andre elever respons osv. Og når man skal arbejde som journalist, arkitekt, filmskaber eller ingeniør i et praksissimulerende forløb, kender man ikke alle de delpraksisser, sådanne professioner udgøres af. Eller når man skal indgå i webbaseret samarbejde, så ved man ikke, hvordan man argumenterer, søger uddybet gensidig forståelse og konsensus, kritiserer, samproducerer osv.
Det er med andre ord svært at være elev i sådanne praksisser. Og det er svært at være lærer. For det er heller ikke sikkert, at læreren er bekendt med de nødvendige detaljer i den simulerede praksis eller i projektarbejdets delfaser. Og for læreren er det ikke bare den egne usikkerhed på praksissen, der er problemet, men også elevernes. Dertil kommer, at alle disse praksisser netop ikke er kendetegnet ved, at læreren står ved tavlen, og eleverne sidder ved bordene. Det er lige modsat sådan, at eleverne sidder eller går eller står vendt mod hinanden og væk fra læreren. Eleverne arbejder måske nok på det samme projekt, men de gør det i forskellige tempi, de går i stå og kan ikke komme videre, de kommer til at fortsætte ad den forkerte sti, de mangler en nødvendig faglig viden, de bliver uenige og uvenner, de bliver utrygge eller forsøger at undgå at gøre det besværlige arbejde, de bliver usikre på, om de gør det godt nok og søger derfor bekræftelse hos læreren osv. osv.
Lærernes og elevernes udfordringer er således store i sådanne undervisningspraksisser. Og det har vi slet ikke taget alvorligt nok i de mere idealistiske skåltaler til fordel for elevcentreret, scenariedidaktisk arbejde. Opsummerende kan udfordringerne for læreren og eleven formuleres således:
De skal skabe og kende til strukturen på arbejdsprocesserne – både overordnet og i de individuelle processer.
De skal håndtere organisering af samarbejdet mellem lærer og elever og internt i grupper af elever (herunder fordeling af ansvar, fastsættelse og overholdelse af deadlines osv.).
De skal integrere faglige metoder og procedurer, fagligt sprog, faglige perspektiver undervejs, når eller før de er relevante eller nødvendige.
De skal (sam-)producere, dele og publicere relevante produkter og give og modtage respons på disse.
Og de (særligt læreren) skal sikre sig, at eleverne har lært det, de skal, gennem relevante evalueringer og tests.
Og alt dette skal læreren håndtere i forhold til en heterogen elevgruppe, fagligt, socialt, kulturelt (de skal differentiere undervisningen).
Hvilke krav stiller det til rammerne?
Svaret på dette spørgsmål giver næsten sig selv: Det stiller utroligt store krav til rammerne. Eleverne har brug for at arbejde i sammenhængende perioder, lærerne har brug for at have tid til at give eleverne respons og støtte dem – og ikke mindst til at forberede disse komplekse lærings- og samarbejdsprocesser. Lærerne har brug for at samarbejde på tværs af fagligheder, fordi elevernes arbejde ofte vil gå på tværs af fagskel. Og også derfor skal de have rum til samarbejde om planlægning, fordeling af arbejdsopgaver, kommunikation om elever og klasser og sparring om faglige problemstillinger.
Der er med andre ord brug for fleksibilitet, plads til decentrale beslutninger, adgang til både rum og teknologier, mulighed for kontakt til eksterne samarbejdspartnere og for fysisk at kunne bevæge sig uden for skolen. Og endelig er der behov for, at lærerne kan udvikle de professionelle praksisser, som bedst muligt understøtter disse undervisningspraksisser. Det stiller krav til gode rammer for professionsudvikling og efteruddannelse inden for både faglige, undervisningsmæssige, digitale, evalueringsmæssige og relationsmæssige områder. Hvad styrker disse rammer?
I forskningsprojekter, jeg har deltaget i, har vi bl.a. vist, at der er en positiv sammenhæng mellem læreres samarbejde og mere progressive undervisningspraksisser med brug af it, og vi har identificeret forskellige tilgange til udviklingsprojekter på skoler, hvoraf man kan have en hypotese om, at skoler, som ser projekter som udvikling (og ikke som øer eller blot i sammenhæng), vil have bedre mulighed for at understøtte en samlet forandring i skolens organisering og i lærernes undervisningspraksis. Det kendetegner sådanne skoler, at der er en eksplicit relation mellem projekter og andre udefrakommende krav, at der er organiseret videndeling på tværs, og at samspillet mellem it og didaktik er forankret (i ledelse og praksis) og fremmer skoleudvikling, som skolen måler på.
I demonstrationsskolerne har vi desuden udviklet en række koncepter for udvikling af innovative undervisningspraksisser. Disse omfatter sparring gennem subvision, samarbejde om udvikling af undervisning gennem forløbsstudier, praksisnær kompetenceudvikling gennem stilladsering af undervisningsudvikling mm.
Artiklen bygger på følgende litteratur
Bell, S., Harkness, S., White, G., University of Strathclyde., Centre for Studies in Enterprise, C. D. and W., & International Storyline Conference. (2007). Storyline: past, present & future. Glasgow: Enterprising Careers, University of Strathclyde.
Bremholm, J., Slot, M. F., & Hansen, R. (2017). Scenariedidaktik og skolens opgavevirkelighed. I T. Hanghøj, M. Misfeldt, J. Bundsgaard, S. S. Fougt, & V. Hetmar (Red.), Scenariedidaktik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Buhl, M., Holm Sørensen, B., & Meyer, B. (Red.). (2005). Medier og it - læringspotentialer (1. udgave). Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik, med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen (2. udgave). Odense: Ark.
Bundsgaard, J. (2006). Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder. Cursiv, 1, 21–52.
Bundsgaard, J. (2013). Redaktionen. It-støttet udfordrings- differentiering. I T. Binderup, M. Jørgensen, & T. N. Rasmussen (Red.), Undervisningsdifferentiering og teknologi (s. 22–38). Aarhus: KvaN.
Bundsgaard, J. (2019). Using Technology to Scaffold Progressive Teaching. I Z. Babaci-Wilhite (Red.), Promoting Language and STEAM as Human Rights in Education. Science, Technology, Engineering, Arts and Mathematics (s. 109–124). Singapore: Springer Nature.
Bundsgaard, J., Buch, B., & Fougt, S. S. (2017). De anvendte læremidlers danskfag belyst kvantitativt. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, A. K. Skyggebjerg, & S. S. Fougt (Red.), Læremidlernes danskfag (s. 28–54). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bundsgaard, J., & Fougt, S. S. (2017). Faglighed og scenariedidaktik. I T. Hanghøj, J. Bundsgaard, M. Misfeldt, S. S. Fougt, & V. Hetmar (Red.), Scenariedidaktik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bundsgaard, J., & Hansen, T. I. (2018). Blik på undervisning. I J. Bundsgaard, M. Georgsen, S. Graf, & T. I. Hansen (Red.), Skoleudvikling med it: Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg I (s. 106–142). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bundsgaard, J., Pettersson, M., & Puck, M. R. (2014). Digitale kompetencer. It i danske skoler i et internationalt perspektiv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Petersen, C. K., Hansen, T. I., Graf, S. T., & Skott, C. K. (2018). Fra udviklingsprojekter til skoleudvikling. I J. Bundsgaard, M. Georgsen, S. Graf, & T. I. Hansen (Red.), Skoleudvikling med it: Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg I (s. 17–49). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Darling-Hammond, L., & Barron, B. (2010). Prospects and challenges for inquiry-based approaches to learning. I The Nature of Learning (s. 199–225). OECD Publishing. Hentet fra http://www.oecd-ilibrary.org/education/the-nature-of-learning/prospects-and-challenges-for-inquiry-based-approaches-to-learning_9789264086487-11-en;jsessionid=8mb7h1ssj77s6.delta
Dewey, J. (1963). Experience and Education (First Collier Book Edition, Bd. 1938). New York: Collier Books.
Dewey, J. (2011). Democracy and education. S.l.: Simon & Brown.
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency. (2012). Entrepreneurship Education at School in Europe National Strategies, Curricula and Learning Outcomes. Bruxelles, Belgien: EACEA P9 Eurydice and Policy Support. Hentet fra http://www.kerala.gov.in/docs/publication/2013/kc/december_13/28.pdf
Elf, N. F. (2009). Towards Semiocy? Exploring a New Rationale for Teaching Modes and Media of Hans Christian Andersen Fairytales in Four Commercial Upper-Secondary “Danish” Classes. A Design-Based Educational Intervention. Syddansk Universitet, Odense.
Falkenberg, C., & Håkonsson, E. (2000). Storylinebogen : en håndbog for undervisere. Vejle: Kroghs Forlag.
Fougt, S. S. (2015). Lærerens scenariekompetence. Et mixed methods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scenariedidaktik, faglighed og it. København: DPU, Aarhus Universitet.
Hanghøj, T. (2011). Playful knowledge : an explorative study of educational gaming. Saarbrücken: Lambert Academic Publishing.
Hanghøj, T., Misfeldt, M., Bundsgaard, J., Fougt, S. S., & Hetmar, V. (Red.). (2017). Scenariedidaktik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Hansen, R. (2018). Målstyret kompetenceorienteret matematikundervisning. København: DPU, Aarhus Universitet.
Hansen, T. I., Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S. T., & Skott, C. K. (2018). Holistisk interventionsdesign for demonstrationsskoleforsøg. I J. Bundsgaard, M. Georgsen, S. Graf, & T. I. Hansen (Red.), Skoleudvikling med it: Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg I (s. 17–49). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Kilpatrick, W. H. (1918). The Project Method. Teachers Collage Record, 19(4), 319–335.
Krajcik, J. S., & Shin, N. (2014). Project-Based Learning. I R. K. Sawyer (Red.), The Cambridge Handbook of the Learning Sciences (2. udg., s. 275–297). Cambridge: Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139519526.018
Lorentzen, R. F. (2017). Lærerens dilemma - mellem ideal og praksis En virksomhedsteoretisk analyse af progressiv undervisning med it i dansk. Aarhus: Aarhus Universitet.
Rørbech, H. (2013). Litteratur, kultur og identitet. København: Arhus Universitet.
Sawyer, R. K. (Red.). (2014). The Cambridge Handbook of the Learning Sciences (2. udg.). Cambridge: Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139519526.018
Shaffer, D. W. (2006). Epistemic frames for epistemic games. Computers & Education, 46(3), 223–234.
Wagenschein, M. (1959). Zum Begriff des exemplarischen Lehrens. Beltz. Hentet fra http://www.martin-wagenschein.de/en/Archiv/W-128.pdf
Svar
Abonner
Drop de nationale test
19/01/201608:48
AfJeppe Bundsgaard
1svar
I dag har jeg en kronik i Politiken om de nationale test. Jeg viser hvordan den tekniske løsning gør at resultaterne er ubrugelige, og jeg argumenterer for at det der testes, er helt uinteressant. Så lad os droppe de nationale test og bruge tid og penge på mere væsentlige sager.
Svar
Abonner
Forfatter
Indlæg
Emne
Tid
Svar
Lene Danielsen
1
Svar: Drop de nationale test
07/04/201815:21
0
Sådan fungerer internettet
05/02/201516:03
AfJeppe Bundsgaard
0svar
Jeg får indimellem spørgsmål om hvordan internettet fungerer med servere osv. Jeg forsøgte at finde en god forklarende tekst, men det lykkedes ikke lige, så er er mit bud.
Internettet består af computere med servere
En server er et program på en computer som altid er forbundet til nettet og som har et (eller flere) programmer som tager imod forespørgsler fra andre computere. En webserver er således (en computer med) et program der viser hjemmesider. En mailserver er et program som modtager og videresender mail. En filserver giver adgang til at gemme og dele filer (også kaldet en sky).
Computere har IP-adresser
Alle computere (mobiltelefoner, tablets, køleskabe osv.) der er forbundet til internettet har et unikt nummer (dvs. der findes kun én computer (eller samling af computere) med hvert nummer), som andre computere kan kontakte dem på. Fx er 130.225.17.111 IP-en på denne hjemmesides server. Sådan et tal kan du skrive direkte i din browser, og så vil du få svar fra computeren med det nummer (hvis den er sat op som webserver). Men det er jo svært at huske. Derfor findes der det man kalder domænenavne. Et domænenavn er også unikt, dvs. hvis du skriver bundsgaard.net, så ved din browser hvor den skal gå hen. Hvordan den ved det?
Navneservere forbinder domæner med IP-adresser
Når du skriver bundsgaard.net i din browser, så spørger din browser først en navneserver hvilken IP den skal henvende sig til. Når den har fået besked om det, så kan den forbinde sig til den rette computer. En navneserver ejes typisk af en virksomhed, og det koster ofte penge at få en navneserver til at registere forbindelsen fra domænenavn til IP (men i Danmark har vi gratisdns, som gør det (godt) gratis). Når en navneserver har registreret forbindelsen, kopierer de andre navneservere på internettet denne forbindelse.
Hvordan ved navneservere hvilken computer den skal henvise til?
Domæner fordeles af hostmasters
Hvert hoveddomæne administreres af en virksomhed eller organisation. Alle hjemmesider der ender på .dk administreres således af organisationen DK-Hostmaster. DK-Hostmaster er ejet af foreningen Dansk Internet Forum, hvis medlemmer er private internetbrugere, virksomheder og internetudbydere. Mange lande har foreninger som DK-hostmaster til at administrere “deres” domæne, men der er også andre typer domæner .net ejes fx af virksomheden Joker.
Man kan købe et domænenavn – fx bundsgaard.net – og derefter skal man så have hostmaster til at pege på en navneserver, som peger på den computer hvor man installerer sine servere.
Hvis jeg vil have en hjemmeside?
Det kan du få en webudbyder til at hjælpe dig med. Men hvis du vil klare det selv, skal du altså:
- Købe/leje en server (man kan leje en “hel” computer eller dele med andre)
- Købe et domæne (hos DK-hostmaster eller en formidler, fx. gratisdns.dk)
- Oprette plads på en navneserver og få den til at pege på din server
- Installere webserver og lægge sine hjemmeside-filer på serveren.
Så er det endelig ved at være dagen hvor resultaterne af fire års arbejde kan præsenteres. D. 20. november holder vi konference hvor resultaterne fra International Computer and Information Literacy Study (ICILS) fremlægges. Undervisningsminister Christine Antorini deltager. Efter præsentationen er der mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsens resultater.
Og så starter det rigtig sjove – for jeg har inviteret nogle af landets bedste it-fagdidaktikere til at komme og holde korte oplæg og diskutere dem med deltagerne. Der vil være oplæg af Ole Sejer Iversen, Marie Falkesgaard Slot, Charlotte Krog Skott, Morten Misfelt, Thorkild Hanghøj, Mikala Hansbøl og sidst men ikke mindst Thomas Illum Hansen.
Alle deltagere får et gratis eksemplar af bogen med resultater og overvejelser over betydningen af disse fra et dansk perspektiv.
Jeg glæder mig til at se jer!
Svar
Abonner
Se Filmstriben, Netflix, HBO Nordic osv. på Ubuntu Linux
22/06/201422:43
AfJeppe Bundsgaard
0svar
Linux er jo klart vejen frem. Men en af de ting der har givet lidt vanskeligheder er afspilning af film og lignende medieindhold med såkaldt digital rights managent (DRM) som ikke har været tilgængeligt på Linux. Nu er løsningen der.
Løsningen er at installere pipelight som er et program der henter windowsversionen af browser-plugins ind og kører dem gennem Wine. Du gør således:
Aktiver det plugin du skal bruge - fx Silverlight for at køre Netflix og Filmstriben:
sudo pipelight-plugin --enable silverlight
Nogle tjenester (fx Netflix) tjekker hvilken browser og styresystem du kører - og så vil de ikke vise indholdet. Det kommer man let om ved at installere en "user agent shifter".
I Firefox installerer du User Agent Overrider. Og vælger Windows -> Firefox 29 (eller hvor vi nu er nået til) i nedrulningsmenuen under dette ikon: .
Bruger du Firefox, og har du ændret eller nyinstalleret plugins, kan det være at du skal køre
sudo pipelight-plugin --create-mozilla-plugins
Og så er det ellers bare at se film og serier!
Update!
HBO er skiftet til Flash. Så den skal vist også aktiveres. og så skal man installere et gammelt system tl at Flash kan håndtere DRM. Gør således:
sudo add-apt-repository ppa:mjblenner/ppa-hal
sudo apt-get update
sudo apt-get install hal
Svar
Abonner
It-rådgivningsgruppe
19/06/201411:28
AfJeppe Bundsgaard
0svar
Var til første møde i it-rådgivningsgruppen i dag. Her formulerede vi i "min" gruppe et forslag til kommissorium i form af et mindpam. Filen er i linket nedenfor.
Jeg har været med i den arbejdsgruppe der har været med til at udarbejde forslag til Forenklede Fælles Mål til danskfaget.
Vi har lavet et ret godt stykke arbejde. Men desværre besluttede ministeriet sig for at ændre i centrale dele af de mål der vedrører læsning, efter at vi havde afleveret vores forslag.
Vi var derfor en gruppe af medlemmer af arbejdsgruppen der så sig nødsaget til at indsende høringsforslag med kritik af de mål vi ellers selv har en stor andel i.
Det var jo en interessant nyhed ved offentliggørelsen af PISA 2012, at elever der bruger iPad i skolen eller derhjemme, klarer sig dårligere i matematik, dansk og naturfag. DR's webredaktion tog sagen op. 24-7 gik dybere ned i sagen deres eftermiddagsprogram. Hør det under menupunktet Live.
Det er et voldsomt interessant resultat. For hvad er årsagen? Morten Misfelt mener i DR-artiklen at der kan være tale om at al indkøring giver en periode med dårligere resultater. Jeg tror problemet er dybere.
Enten kan der være tale om at den undervisning der foregår med iPad'en, er dårligere end uden. Brug af alle disse såkaldte læringsspil, produktion af flotte film og præsentationer, men for lidt fokus på at eleverne udvikler faglig forståelse gennem produktionen.
Eller der kan være tale om at iPad'en giver for let adgang til alt det der kan forstyrre opmærksomheden: Sjove små spil, apps som påkalder sig opmærksomhed fordi et dyr skal fodres eller en baby ammes, og ikke mindst sociale forbindelser der skal plejes på Facebook, Instagram, Snapchat osv.
Spørgsmålet er om de mange politikere og kommunale embedsfolk der de senere år har investeret massivt i iPads på skolernes vegne, stopper op og overvejer om de i virkeligheden har lukket bagdøren til skolen op for et uhyre med katteansigt...
I hvert fald vil det være rart hvis der nu kommer en mere nuanceret diskussion af hvordan vi skaber en bedre skole - så svaret ikke er givet på forhånd.
Svar
Abonner
It er godt - basta!
11/04/201313:50
AfJeppe Bundsgaard
1svar
Jeg skriver en del artikler i blade og tidsskrifter rundt omkring.Jeg tænker at de passende også kunne findes på min hjemmeside. Denne artikel er fra Reflex nr. 2, 2012.
Der er offentlig konsensus om, at it i undervisningen fører til øget faglighed. Men it kan lige så godt resultere i ringere undervisning som i bedre – og ofte anvendes it helt traditionelt og fantasiløst
- It spilleren vigtig rolle i regeringens ønske om at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle elever.
Sådan sagde Christine Antorini ved offentliggørelsen af puljen på 500 millioner kroner til indkøb af digitale læremidler1,og Antorini skriver sig dermed ind i en række af undervisningsministre og andre beslutningstagere, der mener, at it skal ind i skolen, fordi det øger fagligheden. It er udnævnt til at spille en afgørende rolle i reformen af folkeskolen.
Bådelærere og skoleledere er enige med Antorini. Der er en forventning om, at undervisningen bliver bedre, fagligheden større og eleverne gladere, hvis bare der investeres i ny teknologi. Således viser en undersøgelse fra KMD2,at lærere og skoleledere mener, at integration af it fremmer bedreundervisning, støtter differentiering og letter arbejdsopgaver.
Mereit end de andre – men dårligere præstationer
Og Danmark er da også et af de lande i verden, hvor it integreres mest i undervisningen i fag som dansk, matematik og naturfagene. Dette viste sig i PISA 2009, hvor blandt andet elektronisk læsning blev undersøgt. Vi er således på rette vej. Og dog…
For PISA-undersøgelsen viser også, at danske elever klarer sig under det internationale gennemsnit i elektronisk læsning, altså søgning på nettet, udvælgelse og præsentation af oplysninger, kildekritik med mere, mens de ligger lidt over gennemsnittet ved læsning på papir.3Danske elever er således forholdsmæssigt dårligere til at læse på skærmen end til at læse på papir, på trods af at de oplever it integreret meget mere i undervisningen end deres kammerater i andre lande.
Meget tyder på, at integrationen af it slet ikke fører til den øgede faglighed, som tages for givet i meget af den offentlige konsensus om it i skolen. Der er heller ikke noget forskningsmæssigt belæg for,at det hænger sådan sammen, snarere tvært imod. Erfaringer fra tidligere bølger af it-begejstring tyder ikke på, at investeringer i it alene gør nogen særlig forskel.
Det,der gør en forskel, er støtte til lærere, der udvikler innovative undervisningsforløb. Det slår forskerne bag den internationale undersøgelse Innovative Teaching and Learning(ITL)4 fast med syvtommersøm. Heraf fremgår det, at it oftere anvendes helt traditionelt og fantasiløst, end det indgår i innovativ undervisning (se boks).
Det er ikke softwaren, men læreren,der gør forskellen
Den nye bølge af it-begejstring, særligt udtrykt ved indkøb af iPads og andre tablets, kan meget let føre til netop traditionel og fantasiløs undervisning. For der er ikke udviklet ret meget god,relevant software til iPads, andre tablets eller pc’er for den sagsskyld. Til gengæld er der en ufattelig mængde såkaldte lærings-apps og læringsspil, hvis faglige indhold i bedste fald er rudimentært, og oftere helt irrelevant. Men børnene er i den grad glade for deres iPads - det er jo ikke hver dag, skolen giver dem en fremragende spillekonsol helt gratis...
De velfunderede undersøgelser viser altså, er det ikke nødvendigvis er mere teknologi, der er brug for i skolen. Det, der er brug for, er, at lærere arbejder sammen om at udvikle innovative undervisningsforløb,udveksler erfaringer og ideer, henter inspiration på praksisnære efteruddannelseskurser og får adgang til gode undervisningsmaterialer. Og it kan være et middel i en sådan praksis.
Innovativ undervisning med it
Der er brug for, at vi begynder at finde på og dele spændende,innovative undervisningsforløb. Forløb, der leder til, at eleverne lærer noget, der er væsentligt og anvendeligt for dem.
Det kan være undervisning, hvor eleverne arbejder som naturvidenskabelige forskere og undersøger forureningen i den lokalesø, det kan være undervisning, hvor eleverne skriver lærebøger til hinanden, eller undervisning, hvor eleverne i grupper skriver en ugentlig artikel om livets gang i skolen. Det kan også være, de skal filmatisere en læst novelle, skrive et filmmanuskript om et væsentligt tema, eller på et fremmedsprog på skrift eller videoskal udarbejde turistmateriale om deres by. Måske publiceres det på internettet. Måske er der en venskabsklasse, der faktisk kommer på besøg og kan forberede sig ved hjælp af turistsitet. Det kan også være mere omfattende forløb med storyline-karakter, hvor eleverne simulerer en praksis som fx lokalradio, virksomhed, miniby eller arkitektfirma.
Det er måske ikke svært at få disse ideer, men det er svært at udfolde og realisere dem. For det kræver grundig forberedelse og stiller store krav til strukturering af arbejdet, og det stiller krav til organisering af elevernes samarbejde. Dertil kommer, at det er en udfordring at få god, væsentlig faglighed integreret, så eleverne faktisk bliver mere kompetente og fagligt vidende undervejs.
Og det er her, it kommer ind i billedet. For it er god til at støttestrukturering, organisering af samarbejde, produktion og fokus på faglig formidling.
It til strukturering
Vi skal bruge it til at strukturere processerne. Det kan gøres ganske simpelt ved at lave en række menupunkter med undersider på en hjemmeside, så der er et fremadskridende forløb. Det kan også gøres med grafiske visninger af trin i arbejdsprocessen, eller i form af sider, der åbner sig, efterhånden som en delopgave er løst.It kan give eleverne en opfattelse af at kunne overskue en kompliceret proces, samtidig med at det er begrænset hvad de skal forholde sig til på en gang.
It til organisering
It er et godt værktøj til at organisere samarbejdet fra det helt enkle med en række opgaver, som eleverne skriver sig op til i et tekstdokument eller på en hjemmeside, over det mere udfoldede medkommunikation via e-mail, sociale fællesskaber eller chat, til det virkelig smarte med værktøjer fra professionelle projekter som fx Gantt-kort, flowcharts eller andre projektstyringsværktøjer.
It til produktion Noget af det, it bruges mest til i skolen, er produktion af tekster, video,billeder, hjemmesider osv. Det betyder meget for elevernes opfattelse af betydningen af deres arbejde, at det kan komme til at se næsten professionelt ud. Udfordringen er, at vi ikke bliver så imponerede over, hvor flot det er, at vi glemmer at overveje, hvad eleverne lærte, mens de brugte tid på at få produktet til at se flot og imponerende ud.
It til formidling
Det er derfor at it også kan og skal anvendes i den faglige formidling.En grundlæggende læringspointe, som allerede Dewey havde øje for,men som vi i dag også har overvældende empirisk belæg for, er at fagligt indhold skal placeres så tæt på anvendelsesmulighederne som muligt. Det betyder, at eleverne helst skal lære om genrer, når de skriver eller læser, helst skal lære om berettermodellen, når de producerer en film, helst skal høre om energiomsætning og affaldsprodukter, når de arbejder med klimaudfordringer, helst skallære regneark, når de skal lave et budget for sig selv eller en virksomhed osv.
Det kan være meget svært hvis eleverne arbejder med forskellige aspekter af et projekt, og derfor kan det være en god ide at anvende computeren til at lede eleverne igennem den faglige kvalificeringsproces. Hertil er interaktive assistenter, wikipedia og andre it-faglighedstilgange ganske smarte.
Så hvis vi virkelig skal anvende it til at skabe en fagligt stærk folkeskole, er det på tide, at vi begynder at udvikle innovative undervisningsforløb i fællesskab, at vi afprøver og kvalificerer dem og sørger for at have et levende, kritisk og konstruktivt fagligt fællesskab på den enkelte skole og på tværs af skoler.Før det er en realitet, så kan it deltage i lige så megen traditionel undervisning, som den kan bidrage til at skabe en bedrefolkeskole.
<Boks>
Innovativundervisning
IITL-projektet forstås innovativ undervisning som elevcentrerede undervisningsformer; undervisning, der også foregår uden for klasseværelset, på måder der er relevante for vidensopbygning,problemløsning og global bevidsthed i dagens samfund, og hvor samarbejde, kommunikation og selvevaluering er centrale komponenter. Og endelig indgår it ikke som mål i sig selv, men på måder, der understøtter læringsmålene.
Webmaster:
Jeppe Bundsgaard Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: jeppe.bundsgaard.net/weblog/index.php
108364 besøg på sitet. Vis flere statistikker.
