Danskfagets IKT-didaktik
Projekttitel og baggrund
Det nedenfor skitserede projekt har den provisoriske titel:
Danskfagets IKT-didaktik. Læring, rum, tid & relationer
– studier af fire eksperimentklassers arbejde med IKT i danskfaget gennem et år.
IKT skal integreres i alle fag i folkeskolen og på seminarierne, men bliver det kun i lille omfang. Det er ikke fordi der mangler interesse for det eller kompetente lærere rundt omkring, men i hvert fald inden for danskfaget mangler der konkrete beskrivelser af anvendelser og praktiske og teoretiske overvejelser over hvad børnene egentlig skal kunne og hvorfor og hvordan man som lærer kan arbejde med de muligheder IKT giver i forhold til læring og organisationsformer. Lidt søgning på internettet, lidt tekstbehandling og, hvis det er avanceret, lidt multimedieproduktion. Men hvorfor og hvordan og i hvilket omfang? Det er der ikke kommet mere omfattende bud på endnu. Det tror jeg er en af de primære grunde (udover mangelfulde tekniske faciliteter) til at IKT er underprioriteret i folkeskolernes og seminariernes danskundervisning.
Ved IKT forstår jeg i princippet alle informations- og kommunikationsteknologier fra tale over skrift & bogtryk, videre over telefon, radio, television & video og til computermedieret kommunikation og computerbaseret læring og informationssøgning (jf. min gennemgang af kommunikationsteknologiernes historie i Bundsgaard 2000:28ff). I det her skitserede projekt er mit primære fokus af tids- og pladsmæssige årsager på de digitale teknologier, men jeg inddrager øvrige teknologier i det omfang de er relevante for projektet – jf. fænomenet mediekonvergens.
Didaktikken – formål, mål og indhold
En IKT-didaktik for danskfaget må tage sit udgangspunkt i en diskussion af danskfagets didaktik generelt. I projektet vil jeg derfor med baggrund i litteraturstudier indlede med at diskutere en sådan danskfagets didaktik (fx Henningsen & Sørensen 1999a, 1999b, Kunøe & Schmidt 1978, Hauberg Mortensen 1979, Kristensen 1987, 1991, Laursen 1999, Hetmar 2000, Steffensen 1999, Tufte 1998).
Jeg opstiller nu en IKT-didaktik som en hypotese til aftestning. Det er derefter målet med eksperimenterne 1) at be- eller afkræfte (dele af) denne hypotese om danskfagets IKT-didaktik og 2) at få konkrete eksempler på den abstrakte teori.
Didaktik handler om undervisningens hvorfor (formål), hvad (mål) og hvordan (indhold) og om evaluering.
Spørgsmålet om hvorfor IKT besvares traditionelt med krav fra arbejdslivet, evne til deltagelse i og revitalisering af demokratiet, forandrede krav til den personlige dannelse, nye muligheder for skabelse og opretholdelse af personlige relationer og at eleverne skal have redskaber i forsvaret mod eller den kritiske tilgang til medier. De forskellige svar gives ofte af forskellige grupper, så undersøgelsen vil bl.a. dreje sig om systematisering af synsvinkler i forhold til samfundsmæssige roller og funktioner.
Spørgsmålet om hvad består af to dele: Hvad er rammerne og hvad er målene. Der er tre typer rammer: De personlige (lærer- og elevforudsætninger, sociale relationer, autoritet), de organisatoriske (ledelsesformer, arbejdsformer, rum, tid, planer) og de fysiske (lokaler, IKT-udstyr, undervisningsmaterialer osv.).
Hvilke mål der er realistiske afgøres af de rammer der er. Mål i forhold til IKT har tre aspekter: Elevernes IKT-literacies (kompetencer eller kundskaber & færdigheder), lærerens funktioner & indsatser og emnernes form & indhold.
Jeg overvejer inspireret af Warschauer (1999) at anvende begrebet literacy i mangel af et bedre dansk begreb og i den betydning som Barton (1994) kalder ecological literacy. Barton definerer ecological literacy som "a set of social practices associated with particular symbol systems and their related technologies." (Barton 1994:32). Når jeg, som Warschauer, konsekvent skriver literacy i flertal skyldes det at der er tale om en lang række mere eller mindre forbundne symbolsystemer og teknologier inden for IKT-feltet. Fordelen ved literacy-begrebet er at det er et samlebegreb som relaterer til intellektuelle kompetencer af såvel social som mental art. En person der besidder traditionel literacy er en belæst person, der ikke blot har læsekompetence, men som kan sætte det læste ind i den rette kontekst, kan forholde sig kritisk og kreativt til det læste osv. Analogt er en person der besidder IKT-literacies en person der både kan betjene computere, kan vælge at anvende dem på rette tid og til de rette opgaver, kan sætte IKT-tekster ind i deres rette sammenhæng osv.
Traditionel læse- og skriveliteracy udvikles såvel i skolen som i fritiden. Det samme gælder i endnu højere grad for IKT-literacies, idet "Mange børn har [...] fået erfaringer og kompetencer i brugen af computere, som ligger på et højere niveau, end mange af de voksne de omgås." (Sørensen 2000:17). Det betyder at en IKT-didaktik må medtænke elevernes IKT-forudsætninger og tage udgangspunkt i en eksplicitering og udvikling af forudsætningerne i den konkrete undervisning.
Et særlig interessant område i sammenhæng med mål & rammer i forhold til undervisning med inddragelse af IKT er spørgsmålet om læringsrummet. Med IKT sker der en skabelse af nye virtuelle læringsrum, og nødvendigheden af at tænke undervisningen ind i nye rum accentueres. Erik Prinds har i sin Rum til læring (1999) skelnet mellem tre læringsrum: Undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. Disse rum er ikke alene (og ikke nødvendigvis) fysisk forskellige rum, men organisatorisk repræsenterer de tre forskellige strukturer, samarbejdsformer, stofbehandlingsmåder osv.
Arbejdet i de virtuelle rum, fx kommunikationsfora, internettet, skrivebordet osv. favoriserer nogle fysiske, organisatoriske rum. Arbejdet med IKT nødvendiggør derfor omorganisering af læringsrummene. En IKT-didaktik for danskfaget kunne tage sit udgangspunkt i beskrivelser af læringsrummenes sociale, mentale og fysiske implikationer. En central del af de empiriske undersøgelser ville da være at studere "hvad fysiske og virtuelle rum betyder for dannelse, undervisning og læring [...] samt undersøge hvilke former for læringsrum, der bedst understøtter forskellige former for læring hos forskellige grupper." (citat fra Forskningsprogram om Medier og IT i et læringsperspektiv).
I forhold til spørgsmålet om hvordan IKT integreres i undervisningen skelner jeg mellem undervisning i IKT, om IKT og med IKT og produktion af IKT. Undervisning i IKT handler om kunnen. Værktøjet IKT er i sig selv objektet for undervisning, ganske som de mere tekniske aspekter af skrivning og læsning er objekter for undervisningen. Undervisning i IKT omhandler også en udvikling af de kompetencer eleverne skal have for den mere avancerede brug af redskabet (fx læsestrategier i forhold til internettet). Undervisning om IKT handler på den ene side om de teknologikritiske (i begge betydninger af kritik: Undersøgende og kritiserende) overvejelser over hvad teknologien betyder for vores omgang med hinanden, vores tankemønstre osv. og det handler på den anden side om hvordan eleverne kan overveje fordele og ulemper ved at inddrage IKT som redskab i løsningen af konkrete opgaver og problemer. Undervisning med IKT er den utematiserede anvendelse af IKT, fx til tekstbehandling, informationssøgning, kommunikation osv. Inden for nyere mediepædagogik fremhæves betydningen af det produktive aspekt i medieundervisningen (fx Tufte 1998). Med IKT er det teknisk overkommeligt at integrere produktion af både lyd, billede og (hyper-)tekst i undervisningen.
Alle fire tilgange (i, om, med og af) må inddrages i undervisningen i funktionelle sammenhænge. I afsnittet "Eksperimentet – indhold og form" giver jeg to korte eksempler på konkrete initiativer jeg på nuværende tidspunkt kan forestille mig iværksat – initiativer som naturligvis kvalificeres, suppleres eller kasseres gennem mine studier i og overvejelser over danskfagets IKT-didaktik i løbet af stipendiets første år.
I artiklen "Internetdidaktik" (bilag 10), der stadig er på skitseplanet, har jeg formuleret nogle af de træk jeg finder centrale i forbindelse med undervisning i, om og med internettet.
Målet med didaktikkens "hvordan" er på den ene side at beskrive generaliserede metodiske tilgange til undervisningen i, om, med og af IKT i forskellige genrer og på den anden at specificere disse med konkrete praksisbeskrivelser.
Eksperimentet – indhold og form
Målet med eksperimenterne er 1) at få et empirisk materiale som jeg kan analysere og diskutere med henblik på at få be- eller afkræftet de hypoteser om den IKT-didaktik jeg har opstillet i det teoretiske og forberedende arbejde, 2) at frembringe et materiale med praksisbeskrivelser af arbejdet med IKT der kan konkretisere og uddybe de teoretiske beskrivelser og overvejelser.
Før eksperimenterne påbegyndes, skal jeg i fællesskab med de fire eksperimentklassers dansklærere tilrettelægge undervisningsforløbene i eksperimentåret. Denne planlægning må tage udgangspunkt i de didaktiske beskrivelser jeg har frembragt det foregående år, og jeg forventer derfor sideløbende med planlægningen af undervisningen at afholde en række minikurser i danskfagets IKT-didaktik for de implicerede lærere (hvor vi er sammen i både virtuelle og fysiske rum).
Kernen i eksperimentet er det virtuelle fællesrum. De fire eksperimentklasser skal være forbundet via et elektronisk konferencesystem som FirstClass (fx via SkoleKom). Der skal være et fælles rum for alle deltagende, hver klasse skal have sit eget rum og til de forskellige samarbejder oprettes løbende nye rum.
Klasserne arbejder hver for sig med forskellige IKT-læringsformer: IKT-materiale, produktion af IKT-udtryk (billeder, lyd, tekst osv.), søgning på nettet og kommunikerer løbende om fælles projekter, kommenterer hinandens projekter, anvender det som undervisningsmateriale osv.
En af de ældre klasser kan tillige indgå i dialog med en anden nordisk klasse. Dialogen kunne fx handle om kulturenes, samfundenes og/eller sprogenes ligheder og forskelle, om fælles historie, om god litteratur, om præsentationer på internettet af de respektive lande osv. Dialogen kan resultere i et besøg hos den anden klasse. Det giver muligheder for at sammenligne den virtuelle og den fysiske kontakts muligheder og barrierer.
Bent Andresen udvikler i sin Skolen I Tiden et begreb om IT-genrer. De udgøres overordnet af fagspecifikke genrer (IT-baserede redskaber til bestemte fag og edutainment) og standardgenrer, der kan underinddeles i IT-redskaber og IT-kommunikationsmidler (Andresen 1999:67). Denne systematik kunne være en overordnet tilgang til undervisningens strukturering. I det følgende antyder jeg ved skitsering af aspekter af et undervisningsforløb i skrivning hvordan jeg kunne forestille mig opdelingen i undervisning i, om, med og af IKT anvendt i kombination med genretilgangen. Forløbet inddrager to af undergenrerne: Tekstbehandling og netkommunikation.
Eksperimentklasserne – udvælgelse og samarbejde
Jeg opstiller følgende kriterier for udvælgelse af de fire eksperimentklasser:
Observation og analyse
Observationer
Observationerne tjener to formål: 1) at afdække hvilken læring der finder sted i konkrete situationer og 2) at udarbejde praksisbeskrivelser.
Gennem mine forberedende undersøgelser af danskfagets IKT-didaktik forventer jeg at kunne forudsige en række felter eller områder hvor elevernes læring er kritisk. Det vil være steder hvor det er væsentligt at undersøge om de faktisk udvikler de IKT-literacies jeg forventer. Sådanne undersøgelser skal altså afdække små, subtile forandringer i elevernes praksis og kommunikation. Derfor er det nødvendigt med observationer som gennem sproglige og interaktionelle næranalyser kan give et billede af hvad der sker af kognitiv og social udvikling med eleverne. Hertil må jeg anvende (evt. video-)båndoptager og foretage gruppeinterviews (en argumentation for anvendelse af gruppeinterviews findes i min anden projektbeskrivelse (se bilag 1a:5f)).
Andre træk ved didaktikken kan be- eller afkræftes gennem mere etnografiske observationsmetoder: Undervisningsbeskrivelser, logbog (af forsker og medforskende elever og lærere), deltagende interviews, elevproduceret materiale osv.
Jeg forventer at deltage i danskundervisningen i de forskellige klasser i kortere og længere forløb således at jeg når rundt til alle fire klasser både i begyndelsen, i midten og i slutningen af forløbet. Indledningsvis udvælger jeg et lille antal forløb til særlige studier (fx e-leaning-projektet) hvor jeg foretager nærobservationer sprogligt og interaktionelt.
Analyser
Analysen skal afdække hvilke IKT-literacies eleverne udvikler for at jeg på den baggrund kan sammenligne didaktikkens hvad og resultatet af konkret udførelse af didaktikkens hvordan. Uoverensstemmelser kan så føre til ændringer både i didaktikkens hvad- og hvordan-del
Analyserne bliver på den ene side sproglige og interaktionelle næranalyser (se bilag 1a:6ff.) og på den anden side mere etnografiske tolkninger og generaliseringer.
Projektets perspektiver
Afhandlingen vil i sin form være en rapport over et videnskabeligt eksperiment. Derfor er det min plan sideløbende med skrivningen af afhandlingen eller efterfølgende at skrive en egentlig lærebog i danskfagets IKT-didaktik til brug på seminarier, i efteruddannelseskurser, på universiteter (fx DPUs masteruddannelse i IKT og Læring) osv.
Litteratur
Andresen, B.B. (1999): Skolen I Tiden. Vejle.
Barton, D. (1994): Literacy. An introduction to the ecology of Written Language. Oxford.
Eisner, E. W. (1998): The kind of schools we need : personal essays. Forlag: Heinemann.
Gimbel, J., Holmen, A. & Normann Jørgensen, J. (2000): "Det bedste Københavns Kommune har foretaget sig hidtil". Beskrivelse og evaluering af sproggruppeforsøg i skoledistrikterne 6 og 12 i Københavns Kommunes Skolevæsen 1996-1999. Kbh.
Hauberg Mortensen, F. (1979): Danskfagets Didaktik 1-2. Kbh.
Henningsen, S.E. & Sørensen, B. (1999a): Danskfagets didaktik. Kbh.
Henningsen, S.E. & Sørensen, B. (1999b): Danskdidaktiske synsvinkler. Kbh.
Hetmar, V. (2000): Elevens projekt. Lærerens udfordringer. Kbh.
Kristensen, H.J. (1987): Skolen i fremtiden. Tværfaglighed og grundlæggende kundskaber. Kbh.
Kristensen, H.J. (1991): Pædagogik - teori i praksis. Kbh.
Kunøe, M. & Schmidt, P. (red.) (1978): Danskdidaktik. U.s. (Forlag: Gjellerup).
Laursen, P.F. (1999): Didaktik og kognition. En grundbog. Kbh.
Prinds, E. (1999): Rum til læring. En idé- og debatbog om nye læringsformer med IKT. Kbh.
Steffensen, B. (1999): Når børn læser fiktion. Grundlaget for den ny litteraturpædagogik. 2. udg. U.s. (Forlag: Akademisk Forlag).
Sørensen, B.H. (2000): "Børn i en digital kultur" I: Sørensen, B.H. og Olesen, B.R. (red.): Børn i en digital kultur : forskningsperspektiver. Kbh.
Tufte, B. (1998): TV på tavlen – om børn, skole og medier. Kbh.
Warschauer, M. (1999): Electronic literacies. Language, Culture, and Power in Online Education. Mahwah, New Jersey.
At udvikle en IT-didaktik er målet med mit projekt. Her på siden forventer jeg løbende at publicere ideer, overvejelser, praksisbeskrivelser, diskussionsoplæg, analyser osv. Tag dig venligst tid til at kommentere, kritisere, give ideer osv. i mit temaforum om Danskfagets IT-didaktik eller i de fora der er knyttet til de enkelte tekster.
Det er min tese - som jeg vil argumentere indgående for i min afhandling - at undervisning er mest motiverende og giver størst udkomme hvis den:
Jeg har i samarbejde med lærer Lisbet Kühn udviklet to større platforme, hvor disse dimensioner er forsøgt integreret.
Læs mere om didaktikken bag disse platforme, fx i:
Aspekter af Danskfagets IT-didaktik
De to platforme er "Den dynamiske lærebog" (Dynamitbogen) og "Webparlament".
Den dynamiske lærebog er et projekt støttet af ITMF (IT og Medier i Folkeskolen). Det er udviklet af lærer Lisbet Kühn og jeg. Ideen er at elever i en klasse udvikler webbaserede interaktive undervisningsmaterialer målrettet mod elever i en anden klasse. Undervejs giver eleverne i modtagerklassen respons. Undervejs i arbejdet med deres dynamitbog kan eleverne gøre brug af de interaktive undervisningsmaterialer vi har udviklet. Se projektets hjemmeside med elevernes produktioner her. Læs den rapport som Lektor Kjeld Kjertmann og jeg har skrevet i forbindelse med vores forskning i relation til projektet her.
Et webparlament er en webbaseret platform der understøtter og strukturerer elevers samarbejde om udvikling af holdninger til et givet problemfelt eller af forslag til konkrete projekter. Webparlamenter er kendetegnet ved at de deltagende elever arbejder i grupper på klassen med et område med henblik på udvikling af ideer eller holdninger, som de fremlægger i et forum på webparlamentplatformen for en virtuel storgruppe der består af grupper fra klasser på forskellige skoler. Disse ideer fra flere grupper er nu til diskussion over en afgrænset periode. Diskussionen foregår i forumet med henblik på opnåelse af konsensus gennem forhandling eller afstemning, og den er styret af en ordstyrer - ofte en lærer - der ikke tildeler ordet, men som samler op og giver forslag til diskussionernes videre færd. Målet for diskussionerne er en paneldebat hvor eleverne for første gang møder hinanden in real life og her fremlægger deres ideer for politikere eller andre personer "fra det virkelige liv" der kan have glæde af elevernes overvejelser.
Et webparlament kan med fordel forberedes gennem kurser i samarbejde, som de fx er udviklet inden for thinking together-tankegangen.
Se et webparlament om dyrevelfærd her. Og et om børne- og ungepolitikken i Gentofte Kommune her. Læs mere om projekterne i ovennævnte artikler.
Se også young-minds.net der er et europæisk projekt der minder lidt om et webparlament. Jeg har vist ikke haft indflydelse på den pædagogiske tilrettelæggelse, men mit Content Management System SmartSite Publisher ligger til grund for websitet.
Børns vilkår gennem tiderne var et pilotprojekt jeg gennemførte sammen med elever og lærere i to 5. klasser på Tallerupskolen i Tommerup Stationsby. Eleverne sendte breve til bedsteforældre og forældre og bad dem skrive barndomserindringer. Disse og deres egne erindringer publicerede de på klassernes hjemmeside og derudfra skrev de artikler om børns vilkår i forrige århundrede.
Refleksioner over forløbet Børns vilkår gennem tiderne
Publiceret: 18-06-2002
Af Jeppe Bundsgaard
TV-TEEN var et projekt under undervisningsministeriets store satsning IT og Medier i Folkeskolen (ITMF). TV-TEEN var et samarbejde mellem Amtscentralen i Århus, TV2-Østjylland og 9 folkeskoler i Østjylland, hvor elever producerede nyhedsudsendelser, der blev vist på TV2-Østjylland.
Jeg er tilknyttet projektet som forsker og skriver i øjeblikket på den artikel der bliver resultatet af mit arbejde.
Se mere på www.tvteen.dk.
Computer Supported Collaborative Learning er en forskningsbevægelse der tog fart i starten af 1990-erne. Bevægelsen er særlig stærk i de engelsktalende og de nordiske lande.
Grundantagelsen i CSCL er at læring ikke blot er noget der foregår inde i hovedet på den enkelte elev, men imellem dem. Med den russiske socialpsykolog Vygotskys ord: alt der er internt i de højere mentale funktioner var engang eksternt, det vil for eksempel sige at vi lærer at tænke logisk og rationelt gennem at deltage i logiske og rationelle diskussioner. Derfor skal undervisningen lægge op til at elever indgår i samtaler der lægger grunden til at de kan udvikle de højere mentale evner til logisk tænkning, problemløsning osv.
Vygotsky argumenterer for at vi har en nærmeste zone for udvikling. Inden for denne zone kan vi ikke umiddelbart selv løse problemerne, men netop gennem arbejde med problemer der er for svære kan vi med støtte fra mere kompetente lærere og medelever udvikle os hen imod større kompetence. Inden for CSCL forsker man i hvordan arbejdet med computere kan skabe betingelserne for at elever kan arbejde sammen omkring udfordringer der ligger inden for sådan en zone. Computeren fungerer her som et redskab der tålmodigt kan give elever i mange små grupper de udfordringer som de kan tage op og arbejde med.
Publiceret: 03-06-2003
CSCL-konferencen i 2003 skal foregå i Bergen i Norge i midt-juni.
Publiceret: 19-06-2002
CSCL 2002 var en konference der foregik i Boulder, Collorado USA. På hjemmesiden findes alle tekster og en lang række videooptagelser fra konferencen.
Publiceret: 19-06-2002
CSCL-konferencen i 1997. Sitet er ikke vedligeholdt efter konferencen.
Forsknings- og kompetansenettverk for IT i utdanning (ITU), Norge
Publiceret: 19-06-2002
ITU har lavet en række gode rapporter, som for en dels vedkommende kan downloades på hjemmesiden. Særlig har jeg haft glæde af projektet Ny teknologi - nye praksisformer. Det teoretiske grundlag er Vygotsky, Engeström, Mercer & Wegerif m.fl.
Hjemmesiden er dynamisk og spændende at følge med på indimellem.
Publiceret: 19-06-2002
Intermedia er en norsk forskningsindsats for studier i IT og uddannelse og læring. Nogle af de samme folk som i ITU er tilknyttet.
Publiceret: 19-06-2002
Thinking Together er et spændende projekt af Dawes, Mercer, Wegerif m.fl. om udvikling af eksplorative samtaleformer i skolen. Se også min side om Thinking Together.
Thinking Together er et engelsk forskningsprojekt der handler om at udvikle metoder til at samarbejde om læring. Her på siden præsenterer jeg projektet og giver henvisninger til videre læsning.
Publiceret: 18-06-2002
Af Jeppe Bundsgaard
Dette er en let introduktionsartikel om hvordan udvikling af eksplorative samtaleformer gør klogere.
På Thinking Togethers hjemmeside findes en række artikler og programmer. Her er en omtale af nogle af dem. Webstedet har skiftet placering siden jeg skrev nedenstående - og flere af artiklerne findes ikke længere på webstedet. Se også www.rupertwegerif.name.
Publiceret: 15-12-2004
Af Rupert Wegerif
OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel præsenterer i let tilgængelig form projektet. Wegerif giver et par analyser af elevdialoger og viser hvordan træning i exploratory talk giver eleverne væsentlig bedre muligheder for sammen at reflektere sig frem til løsninger på intelligenstestproblemer.
I anden del af artiklen præsenteres undervisningsprogrammet Kate's Choice. Også et program som dette der lægger op til diskussioner inden for området Citizenship (medborgerskab) kan eleverne håndtere væsentligt bedre og mere reflekteret efter undervisning i exploratory talk.
Publiceret: 15-12-2004
Af Tara Lovelock & Lyn Dawes
OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel beskriver Tara Lovelocks praktiske erfaringer med undervisning af 4.-5.-klassers elever i exploratory talk og efterfølgende brug af Kate's Choice.
Se også videoklippene på siden om Classroom Expirience
Publiceret: 15-12-2004
Af Rupert Wegerif & Neil Mercer
OBS! Artiklen ligger ikke længere på webstedet. Der er en henvisning til papirversionen. Dette er en forskningsartikel hvor værdien af dialogiske ræsonnementer diskuteres i forhold til monologiske med udgangspunkt i Habermas, Vygotsky og Rorty. Derefter præsenteres lærerige observertions- og analysemetodiske overvejelser, bl.a. diskursanalhyse og anvendelse af computerbaseret konkordans.
Resultaterne af undersøgelserne er som bekendt overbevisende - særlig fordi 1) de viser hvordan børnene bliver i stand til at formulere sig om processer der ikke er fysisk synlige (det at fjerne en genstand fra det ene billede til det næste - subtraktion), men får konkret realitet i gennem brug af ord til at beskrive processen med og 2) at logisk ræsonnering først er et socialt fænomen før det er et mentalt, helt i overensstemmelse med Vygotskys resultater.
Applying a dialogical model of reason in the classroom
Publiceret: 15-12-2004
Af Rupert Wegerif
Denne forskningsartikel der stammer fra bogen Rethinking Collaborative Learning (Joiner m.fl. (red.), 2001), kan opfattes som det teoretiske grundlag for de mere praktiske implikationer som indsatsen for exploratory talk er et eksempel på.
Wegerif diskuterer det dialogiske paradigme med henvisning til Bakhtin, Vygotsky, Volosinov og Wells. Det er fremragende tænkere - og det bærer artiklen også præg af.
Herefter gennemgås resultaterne igen med nye analyseeksempler.
Integrating Pedagogy and Software Design to Promote Productive Interactions in the Primary Classroom
Publiceret: 15-12-2004
Af Rupert Wegerif , Neil Mercer & Lyn Dawes
OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel beskriver de pædagogiske principper bag programmet Kate's Choice. Artiklen kan bruges som baggrund for analyser af undervisningsprogrammers anvendelighed.
Kommunikation på internettet åbner en lang række muligheder for at få relevante, interessante og uforudsigelige projekter der kan gøre undervisningen vedkommende og konkret.
Jeg er kun på orienteringsplanet i forhold til området - så her er links og andres overvejelser.
Janus-projektet var Undervisningsministeriets stort anlagte indsats i midt-halvfemserne. Der er mange inspirerende forløbsbeskrivelser - og enkelte didaktiske refleksioner over mål, indhold og begrundelser.
Publiceret: 19-06-2002
Her er de projektbeskrivelser jeg har fundet om kommunikation med udenlandske klasser (der er ingen mellem danske klasser).
E-post til Kyrkbacka, Finland
Anvendelse af elektronisk post i fremmedsprogsundervisningen
Edb og kommunikation
Ikke alle siderne kan ses i Opera.
Dansk og kommunikation i 3. klasse - med IT
Publiceret: 19-06-2002
Af Thorkild Borup Jensen
En artikel med didaktiske overvejelser, gode ideer til forløb om kommunikation og refleksioner over et konkret forløb. Læseværdig.
Publiceret: 19-06-2002
KidLink er et verdensomspændende netværk for samarbejde omkring projekter mellem skoleklasser. Projekterne iværksættes af lærere (og deres klasser) og andre lærere og klasser kan så hægte sig på og deltage. KidLink er umiddelbart noget uoverskueligt - men der er også mange muligheder.
Traditionelt, hvis man kan kalde et 8-10 år gammelt fænomen traditionelt, er hypertekstfiktion kendetegnet ved at en tekst skrives af en eller flere med brug af hyperlinks så der er flere mulige veje at komme igennem historien på.
Som det vil fremgå af nogle nedenstående tekster er det ikke altid en lige vellykket form. Måske man i stedet skulle forsøge sig med hypertekstfiktion hvor der ikke er flere for den samme person, men flere veje i form af forskellige personers oplevelser af og reaktioner på de "samme" begivenheder.
Publiceret: 23-06-2002
Af Jens Koch
Elektronisk tidende er en århusiansk gymnasielærers ædruelige (og underholdende) overvejelser over efiktionens muligheder og begrænsninger. Der er en del gode henvisninger til både danske og engelske hyperfiktionstekster.
Rapport fra et hypertekstforsøg
Publiceret: 23-06-2002
Af Søren Jessen m.fl.
En forfatter, en tegner og nogle bibliotekarer og teknikere gjorde i 1997 et forsøg på at få børn til at deltage i et hyperteksteksperiment. Det var en blandet succes. Rapporten videregiver nogle gode overvejelser over erfaringerne med Ringen - en net historie.
Publiceret: 06-07-2002
Danskprojekt lavet af 8.A og 8.B på Vester Hassinge skole. En række døre kan åbnes og en ny historie dukker op bag dem - med links til baggrundsoplysninger om de deltagende personer. Der er tilsyneladende ingen forbindelse mellem historierne - så det hypertekstuelle er begrænset. Men et besøg værd til inspiration.
ORPHEUS I OVERVERDENEN
Her skulle have været et link til Svend Åge Madsen og Århusbibliotekernes forsøg med en hypertekstroman fra 1997. Det gik vist ikke så godt og nu er ORPHEUS I OVERVERDENEN taget ned fra nettet.
Der findes en del sider på nettet som kan bruges i forløb om journalistik.
Publiceret: 25-06-2002
Avisen i Undervisningen (AiU), som er en afdeling under Danske Dagblades Forening, er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningsverdenen.
På AiU findes undervisningsforløb, avisskrivningskonkurrence, en stor artikelbase med artikler om journalistik, etik, nyhedskriterier, medieteori og -debat osv.
Absolut et besøg værd før forløbet om avisjournalistik tilrettelægges.
Publiceret: 25-06-2002
Medietimen er A-pressens undervisningsprojekt.
Eleverne er journalister i Medietimen. I løbet af fire måneder skal de producere temahistorier til Medietimens netavis og trykte avis Xtrakt. Der er skiftende temaer.
På hjemmesiden findes en "journalistisk værktøjskasse" og forskellige tekster om journalistik og medier.
Publiceret: 25-06-2002
Jyllandspostens mediarium er en miniverden for skoleelever der vil prøve kræfter med journalistikfaget. Hjemmesiden giver en forsmag på arbejdet i de to mediarier.
Her på siden findes det der absolut ikke er afsluttet. Ideer, udkast, work-in-progress, brainstorms - alle de tekster hvor det virkelig sker. Måske skulle jeg være bange for at publicere den slags foreløbige og indimellem ringe(?) tekster - men det har jeg valgt ikke at være. Vi er alt for bange for at vise foreløbige arbejder frem for hinanden - og så bliver de jo ikke bedre end vi selv kan gøre dem. En forudsætning for at der skal være nogen mening i at jeg publicerer den slags tekster, er at der er nogen der kommenterer dem. Kommenter i det forum der er knyttet til hver tekst.
Publiceret: 13-06-2002. Sidst opdateret: 13-06-2002
Af Jeppe Bundsgaard
Dette er nogle overvejelser over hvad læring er og hvordan den er. Teksten er meget foreløbig - jeg er meget åben for kommentarer (gerne i det tilhørende diskussionsforum, se nederst i dokumentet).
På disse sider findes interview- og observationsguides og teoretisk baggrund for dem.
Interview med elever ved indgangen til forløbet
Publiceret: 29-07-2002
Af Jeppe Bundsgaard
Dette interview foretager jeg i begyndelsen og i afslutningen af forløbet.
Jeg foretager interview med eleverne i begyndelsen og ved afslutningen af projektåret. Det indledende interview giver forhåbentlig mig (og lærerne) en fornemmelse af hvad eleverne kan og ved - og det danner baggrund for en afsluttende undersøgelse af hvad børnene har lært.
Jeg foretager interviewet som en art fokusgruppeinterviews med deltagelse af 3-4 elever i hver gruppe. Eleverne sidder omkring en computer og skal svare på en række spørgsmål og løse en række opgaver. Interviewet optages på video og jeg er til stede under hele forløbet. Her på siderne findes spørgsmål og opgaver og mine begrundelser for og overvejelser over mit valg af de pågældende aktiviteter.
Jeg har valgt at gennemføre interviewet som en række spørgsmål og opgaver som i vid udstrækning styres af computeren, men hvor jeg deltager med spørgsmål til elevernes valg og overvejelser.
Elevers samarbejde omkring computere er et helt centralt undersøgelsesområde i ph.d.-projektet (jf. siden om Thinking Together). Derfor har jeg lagt interviewundersøgelsen til rette så jeg får lejlighed til at analysere elevernes samarbejdsevner frem. Spørgsmålene og opgaverne er åbne og lægger op til diskussion - der er ikke nødvendigvis rigtige og forkerte svar.
Som det fremgår er interviewundersøgelsen ikke traditionel i den forstand at den ikke består af spørgsmål a la: "Hvad kan du bruge computeren til?", men derimod af opgaver af typen: "Giv en kommentar til denne tekst". Ud fra elevernes arbejde med opgaven forventer jeg at kunne analysere elevenes kunnen og færdigheder frem.
På de følgende sider er menuen skjult. Eleverne oplever således ikke at de er på min hjemmeside - men at de er i et internetprogram der fører dem igennem nogle spørgsmål og opgaver. I foden på hver side kan menuen kaldes frem - her vil et menupunkt til baggrunden for det givne spørgsmål eller den givne opgave være at finde.
Kommentarer modtages som sædvanlig gerne!
Gå til interviewet.