Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Trine Bundsgaard: Blomst (2005)

Danskfagets IT-didaktik

Min ph.d.-afhandling Bidrag til danskfagets it-didaktik er tilgængelig på www.did2.bundsgaard.net.

Disse sider afspejler til dels mit arbejde med ph.d.-projektet Danskfagets it-didaktik fra 2001-2005. Mit mål var at jeg på siden her løbende offentliggjorde skitser, planer, beskrivelser osv. på vejen mod det færdige ph.d.-projekt. Det er til dels opfyldt. Under alle omstændigheder synes jeg selv at der findes mange interessante links og overvejelser på siderne herunder.

Kort beskrivelse af projektet


Danskfagets IT-didaktik. Læring, rum, tid & relationer
– studier af fire eksperimentklassers arbejde med IT i danskfaget gennem et år.
Jeppe Bundsgaard
Forskningsprogram IT og Medier i læringsperspektiv
Institut for Curriculumforskning

IT skal integreres i alle fag i folkeskolen og på seminarierne, men bliver det kun i lille omfang. Det er ikke fordi der mangler interesse for det eller kompetente lærere rundt omkring, men i hvert fald inden for danskfaget mangler der konkrete beskrivelser af anvendelser og praktiske og teoretiske overvejelser over hvad børnene egentlig skal kunne og hvorfor og hvordan man som lærer kan arbejde med de muligheder IT giver i forhold til læring og organisationsformer.

Målet med mit projekt er at formulere en IT-didaktik for danskfaget. En didaktik der tager sit udgangspunkt i nyere læringsteori og hvori det beskrives hvordan danskfagets traditionelle kundskaber og færdigheder kan integreres med de muligheder og svare på de udfordringer IT giver. Projektet består af et indledende teoretisk studium med det mål at formulere en IT-didaktik for danskfaget. Derefter følger en empirisk afprøvning hvor den opstillede IKT-didaktik forsøges anvendt i en række folkeskoleklasser og endelig kommer et analytisk studium hvor det empiriske materiale analyseres og sammenholdes med den opstillede IKT-didaktik.

Min empiriske metode er etnografisk med særlig vægt på dialektisk dialoganalyse. Jeg vil inspireret af aktionsforskningstraditionen forsøge at blive en del af feltet i den forstand at elever og lærer skal betragte mig som en integreret del af deres arbejdsfællesskab. Målet er med andre ord deltagende observation, hvor interaktionen mellem elever og lærer, elever indbyrdes og mellem mennesker og maskiner studeres. Feltet afgrænses til overvejende at udgøres af det der sker i skolen – og mellem skolerne, men også studier af børnenes arbejde med IT uden for timerne, i deres øvrige hverdagsliv, vil indgå.

Observationerne tjener to formål: 1) at afdække hvilken læring der finder sted i konkrete situationer og 2) at udarbejde praksisbeskrivelser. Analysen skal afdække hvilke IKT-kompetencer eleverne udvikler. Analyserne bliver på den ene side sproglige og interaktionelle næranalyser og på den anden side mere etnografiske tolkninger og generaliseringer.

På gensyn!
Jeppe Bundsgaard

Publiceret: 06-01-2004

Af Jeppe Bundsgaard

En beskrivelse af projektet efter 2 år. Netop som skrivefasen går i gang. Her er lagt vægt på hvordan projektet metodisk har været.

Publiceret: 03-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette er den beskrivelse af mit projekt jeg sendte med min ansøgning om ph.d.-stipendium. Projektet har naturligvis udviklet sig siden hen - men det udtrykker stadig grundlaget og nogle af de centrale tanker. Det bilag 1a der henvises til er det andet projekt jeg søgte med i samme omgang. Se det her.

Publiceret: 03-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Her er nogle overvejelser over metodiske aspekter af mit ph.d.-projekt. Teksten er skrevet til brug ved et ph.d.-kursus i pædagogisk feltforskning.

Publiceret: 26-09-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Skolen har et problem: Vi tvinger eleverne til at være der, og vi ønsker at de skal påtage sig et medansvar og være motiverede. Jeg formulerer problemet - men jeg har ikke noget svar.

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: jeppe.bundsgaard.net/phd/index.php
108364 besøg på sitet. Vis flere statistikker.